17. november 2019
Der blev serveret lidt af hvert i løbet af aftenen. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Der blev serveret lidt af hvert i løbet af aftenen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Grøntsags-hadere spist af med grønt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Grøntsags-hadere spist af med grønt
Stevns - 04. november 2019 kl. 19:58
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

25 lokale grøntsagshadere med ledsager fik i sidste uge i Magleby Forsamlingshus serveret en menu udelukkende fremstillet af friske sæsonvarer fra lokale grøntsagsavlere.

Trine Krebs fra Frugtformidlingen, der sammen med sit team havde tilberedt maden, var rigtig godt tilfreds med aftenen.

- De lokale avlere serverede maden - og blev overraskede over, at grøntsagshadere alligevel fik spist så meget grønt, fortæller hun: - Selvfølgelig var det ikke alt, som gled ned hos alle. I den anledning var der stillet spytspande frem mellem bordene. For det er modigt at smage - og okay at spytte ud.

Sådan lød opfordringen fra Trine Krebs., hvorefter hun proklamerede, at det var en øveaften.

Dalsgaard oplevelse

Vi har også fået lidt ord om aftenen, fra en af deltagerne - John Dalsgaard Jensen:

- Det var meget, meget svært at se om der var grøntsagshadere tilstede. Men det var også meget, meget svært at være grøntsagshader på en aften, hvor de lokale producenter havde leveret de bedste grønne råvarer til tre meget kompetente madkreatører. Vi fik serveret seks forretter, fem hovedretter og fik æblefest til dessert, som bestod af smagsprøver på otte forskellige æblesorter med hver deres karakteristiske smag. Retterne gav god inspiration til, hvad man kan gøre med grønt - både som selvstændige retter eller som tilbehør.

Aftenen bød ud over mad også på fællessang:

- Vi gik ikke bare mætte fra bordet, vi gik også glade fra bordet, da aftenen også bød på sange skrevet til lejligheden.

Hvor blev haderne af?

John Dalsgaard Jensen beskriver sig efter aftenen, som en mæt grøntsagselsker.

- Hvis nogen gik skuffede hjem, er der virkeligt tale om er der virkeligt tale om ægte grøntsagshadere, og jeg mødte ikke nogen af dem. Men derimod en masse glade og tilfredse ansigter, der oven i den gode oplevelse, alle fik en gave med hjem i form af de råvarer, der ikke var blevet anvendt eller havde haft job som aftenens bordpynt, lyder det fra John Dalsgaard Jensen.

Bag arrangementet stod lokale gartnere og deres ejerfamilier i samarbejde med Dansk Gartneri og Trine Krebs fra Frugtformidlingen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk