28. september 2020
Mathilde og Josephine Yding spillede sig videre i turneringen i Lund. Lørdag er der finalestævne på havnen. Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Mathilde og Josephine Yding spillede sig videre i turneringen i Lund. Lørdag er der finalestævne på havnen. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Fut under landsbylivet med petanque som drivmiddel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Fut under landsbylivet med petanque som drivmiddel
Stevns - 12. august 2020 kl. 14:57
Af Erik Nielsen

Stjerneholdet fra Stevns Kommune afleverede tilbage i 2004 en fiks og færdig petanquebane med de internationale mål på græsarealet foran Lund Havn. Vel nok landets smukkest beliggende bane. I hvert fald, hvis man spørger de lokale spillere, der en skøn sommeraften i august har indfundet sig for at spille kvartfinaler i den landsbyturneringen, som siden 2009 har vokset sig større og større. Og avisens udsendte har ikke nogen argumenter imod: Petanquebanen med havudsigt indbyder til både hygge og godt spil - og den ligger fantastisk smukt.

arrow Læs også: 92-årige Grethe elsker livet på og ved havnen og banen
29 hold til start

29 hold med spillere fra Lund eller tilknytning til Lund deltager parvis. De har nu spillet sig igennem den sommerturnering, som slutter på lørdag med et brag af en finale og afslutningsfest på haveområdet.

Beboerne i det lille, idylliske fiskerleje går op i det ædle petanque-spil med en flot udsigt over Fakse Bugt som sidegevinst.

Det var på opfordring fra Lund Bylaug, at Stjerneholdet i sin tid grundlagde en petanquebane på den gamle stejleplads - kun få meter fra strandkanten. Her har den ligget siden 2004, og det har siden vist sig, at det var en kæmpe gevinst for det sociale liv i landsbyen.

- Folk gik i starten og kukkelurede. De første år, var der ikke særligt mange, som benyttede sig af, at banen lå der. Men i 2009 var jeg med til at strukturere det hele ved at invitere byens borgere til en sommerturnering, og det har stille og roligt vist sig til at være en aktivitet, der kunne samle hele landsbysamfundet. Både ung og gammel, siger Lars Yding til DAGBLADET.

Det er hans døtre, Mathilde og Josephine, der spiller kvartfinale denne aftenstund mod ægteparret Anne og Torben Lorenzen. Døtrene er for længst flyttet hjemmefra, men de kan ikke undvære atmosfæren omkring petanque, så de er kommer fra henholdsvis Dalby og Herfølge for at spille.

For folk fra Lund

- Turneringen er for folk, der bor i Lund eller har en tilknytning til stedet på anden vis. Så det er et samlingssted for landsbyen, når der er kampe, hvor der også som regel dukker en del tilskuere op, siger Lars Yding, der på bedste sportsreporter-manér også laver referater fra kampene på landsbylaugets Facebookside.

- Flere og flere ude fra, spørger om de ikke kan være med. Men det er en turnering for Lund, så de får afslag, siger turneringsstifteren, der glæder sig over, at hans idé har vokset sig stor, og nu er en integreret del af landsbylivet.

- Det er bare så dejligt at komme herned og spille. Det er helt sikkert kommet for at blive, og vi er med igen næste år, siger Anne Lorenzen, mens hendes mand nikker bekræftende ved hendes side:

- Det er jo her vi får samlet op på alle de lokale historier, som Torben Lorenzen siger.

Hver gang der er nye tilflyttere til byen, så opsøger Lars Yding dem og fortæller om petanque-turneringen og inviterer dem til at deltage.

Social foranstaltning

- Det er en social foranstaltning, der gør, at vi alle kan mødes på en uforpligtende måde, og det gør, at nytilflyttere hurtigt falder til, siger Lars Yding:

- Og når man ikke lige selv spiller, så dukker man op og ser på. Udsigten her er jo helt fantastisk, så man kan slet ikke lade være med at komme.

Når man spiller må man finde sig i sportsreporterens spidse pen på Facebook-gruppen. Lars Yding elsker at drille spillerne lidt, men han bedyrer, at det hele foregår i en kærlig tone.

På lørdag 15. august skal der spilles semifinaler og finaler - og den store finaledag rundes af med en kæmpe fest for alle landsbyens borgere, hvor grillmad og levende musik nok skal få sæsonen rundet godt af for alle.

- Det sociale aspekt i det, er det vigtigste. Der er liv på havnen, og der er liv i landsbyen. Personligt lever jeg næsten hele sommeren på havnen. Det er helt fantastisk at være her og opleve alle de glade og dedikerede mennesker, som bor her i Lund, siger Lars Yding.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk