22. april 2019
Rie Sørensen sang for, da der var fællessang som afslutning på julefesten. Lars Flaskager og Henrik Larsen akkompagnerede på henholdsvis guitar og harmonika.
gallery icon

Se billedserie

Rie Sørensen sang for, da der var fællessang som afslutning på julefesten. Lars Flaskager og Henrik Larsen akkompagnerede på henholdsvis guitar og harmonika.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Første julefest i ny hal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Første julefest i ny hal
Opdateret 17. december 2018 kl. 16:12
Stevns - 17. december 2018 kl. 13:10
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den første halfest i Rødvigs nye hal kom Stevns Friskole til at stå for, da over 400 børn, forældre og bedsteforældre fredag aften indtog Sydstevnshallen. Her var der dækket op til at indtage flæskesteg med sprød svær, hvide og brunede kartofler samt rødkål og rigelige mængder af brun sovs. Inden hallen blev indtaget, fyldte forsamlingen Sankt Katharina Kirke i Store Heddinge op til bristepunktet, hvor børn fra skolen gik Lucia-optog og sang julens sange.

I løbet af aftenen kunne de fremmødte muntre sig med at deltage i amerikansk lotteri med chance for at vinde én eller flere af 77 sponserede præmier. Efter maden var der en velassorteret kaffe- og kagebod, hvor alle til billige penge kunne sikre sig lidt til den søde tand.

Og så spillede Henrik Larsen op på sin harmonika til dans rundt om juletræet, der prydede midterlinien i hallen. Inden denne spillemand var i aktion, havde Lars Flaskager fra Funky Fever underholdt forsamlingen med guitar og sang.

Julemanden nåede også at kigge forbi med slikposer til alle børnene, inden alle afslutningsvis blev forsamlet foran det store, grønne grantræ, hvor man i fællesskab sang julen ind. Her tog Rie Sørensen mikrofonen og sang for, så alle kunne gå hjem med en historisk oplevelse om den første halfest i Sydstevnshallen.

Det var 8. klasse og deres forældre, der havde arrangeret festen, hvor overskuddet går til klassens kommende lejrskole - turen går til Irland næste år.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk