21. august 2018
Receptionen blev på bedste Gjorslev-maner indledt med en jagtfanfare på parforcehorn - blæst af Peter Henrik Tesdorpf og hans tro væbner: Jesper Jørgensen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Receptionen blev på bedste Gjorslev-maner indledt med en jagtfanfare på parforcehorn - blæst af Peter Henrik Tesdorpf og hans tro væbner: Jesper Jørgensen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: En smuk forårssøndag på Gjorslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: En smuk forårssøndag på Gjorslev
Stevns - 07. maj 2018 kl. 12:47
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udgivelsen af Jesper Jørgensens store bogværk om Gjorslev samlede søndag eftermiddag omkring hundrede receptionsgæster, der forlod det smukke forårsvejr udenfor gik ind bag de tykke borgmure til bogreception, skriver DAGBLADET Stevns mandag.

arrow Læs også: Billeder og video: Lang kø for at få signeret bog om Gjorslev

Da alle var bænket, blev de budt velkommen på ægte Gjorslev-manér: med en fanfare på parforcehorn blæst som altid af netop Jesper Jørgensen og den nu tidligere godsejer Peter Henrik Tesdorpf - begge iført trøjer med biskop Lodehats våbenskjold, som stadig kan ses i Roskilde Domkirke.

Peter Henrik Tesdorpf holdt en varm velkomsttale og hyldede sin gode ven gennem 40 år: Jesper Jørgensen for indsatsen.

- Du har virkelig leveret et stykke danmarkshistorie, sagde han med henvisning til bogværket.

Jesper Jørgensen takkede en lang række personer, som har bidraget aktivt til bogen - mange af dem sad i salen som særligt indbudte gæster, og det var kun de færreste af dem, der kom fra lokalområdet. Han understregede, at hans liv til dato har bestået af fire »helt fantastiske højdepunkter«.

- Det første var, da jeg blev født. Anden gang, da jeg giftede mig med Dorte. Tredje gang, da vi fik vores datter: Cecilie, mens fjerde gang er i dag, hvor jeg er nedkommet med bogen om Gjorslev. Det har dæleme været en hård graviditet, og jeg har haft forfærdeligt megen kvalme undervejs, sagde han.

I forlængelse af sin tale præsenterede Jesper Jørgensen forsamlingen for, hvad han selv kaldte »en stor overraskelse«. For til en ægte kulturbegivenhed hører der et musikalsk indslag. Blandt tilhørerne rejste sig Elisabeth Westenholz, der trods sine 75 år stadig anses for én af landets ypperste koncertpianister. Hun introducerede selv Beethovens klaversonate, inden hun satte sig til Gjorslevs store flygel og begyndte at trylle med fingrene.

Senere kom en anden af landets store solister på banen, da Michala Petri gav prøver på sit sublime spil på vekslende blokfløjter med temaer over kendte danske sange. På mindre end 10 minutter demonstrerede hun overlegent sit enorme format og understregede det høje niveau, når Gjorslev indbyder til musikalsk sammenkomst.

arrow Mød forfatteren og få signeret en bog
15. maj 2018 kl. 07:57 Opdateret: kl. 13:41
arrow Anmeldelse: Bogen der rammer hele historien om Stevns ind
15. maj 2018 kl. 06:07 Opdateret: kl. 13:23

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk