19. november 2018
Fem af de 10 udstillere på Stevns Kunstforenings efterårsudstilling: Anette Sivertsen, Birgitte Ekstrøm Bethney, Elisabeth Gram, Fie Jensen og Willy Harenberg. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Fem af de 10 udstillere på Stevns Kunstforenings efterårsudstilling: Anette Sivertsen, Birgitte Ekstrøm Bethney, Elisabeth Gram, Fie Jensen og Willy Harenberg. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Efterårsudstilling med de andre kunstnere fra Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Efterårsudstilling med de andre kunstnere fra Stevns
Stevns - 17. oktober 2018 kl. 14:17
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stevns Kunstforening står i denne uge for en efterårsudstilling på Boestofteskolen, hvor 10 kunstnere - otte fra Stevns og to gæsteudstillere fra Næstved - udstiller deres værker.

Fællesnævneren for de 10 kunstnere er, at ingen af de udstillende kunstnere er medlemmer af Åbne Atelierdøre.

- Der er så mange kunstnere på Stevns, som maler, og de skal også have en chance. Der kan jo være mange grunde til, at de ikke er med andre steder. Det kan være, at de har valgt ikke at være det, eller at de ikke er inviterede. I Stevns Kunstforening siger vi velkommen til alle, siger Willy Harenberg, der er formand for Stevns Kunstforening og initiativtager til efterårsudstillingen.

Heraf følger, at efterårsudstillingen ikke har noget overordnet tema. Den er i stedet blevet summen af de indkomne bidrag - og det er ganske alsidigt.

For Stevns Kunstforening er formålet med efterårsudstillingen også at markere, at der er brug for flere kunstgallerier på Stevns.

- Stevns mangler et sted, hvor turisterne kan tage og hen og se noget kunst - og som er mere handikapvenligt end Kulturloftet, hvor du jo ikke kan komme op, hvis du sidder i kørestol. Tænk om vi kunne flytte ind på Rødvig Station. Hvis AET-udvalget er indstillet på at give turisterne en kunstnerisk oplevelse, så er vi meget med på ideen. De kan bare ringe, siger Willy Harenberg.

De otte udstillende kunstnere fra Stevns er Katrine Hauerslev, Anette H. Sivertsen, Fie Jensen, Willy Harenberg, Søren Cosmus, Nils Bæk, Elisabeth Gram og Birgitte Eckstrøm Bethney. Som gæsteudstillere fra Næstved deltager Marianne Græslien og Lis Krøigaard. Ud over værker af de nævnte kunstnere er der et bord, hvor man se de værker, som vil blive udloddet på Stevns Kunstforenings udlodningsfest fredag 9. november.

Udstillingen er åben på hverdage kl. 15-18 og lørdag-søndag kl. 11-15. Sidste dag er søndag 21. oktober.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk