21. september 2018
Lasse (tv.) og Johannes har det pragtfuldt, mens de igen og igen fylder vand i en ballon for at se, hvor meget kan holde til, før den sprænges. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Lasse (tv.) og Johannes har det pragtfuldt, mens de igen og igen fylder vand i en ballon for at se, hvor meget kan holde til, før den sprænges. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Børnene slipper fantasien løs i billedskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Børnene slipper fantasien løs i billedskolen
Stevns - 15. april 2018 kl. 08:24
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er en sen mandag eftermiddag i Hotherskolens billedkunstlokale, der ligger nede i kælderen. Der er gået mange timer, siden eleverne mødte i skole i morges, og derfor kan batterierne godt være lidt nede her otte-ni timer senere.

Men de ni børn glæder sig alligevel til at komme i billedskolen. De kommer fra hele Stevns samt fra Køge Lilleskole for at bruge en anden side af sig selv, end når de sidder på skolebænken for at lære engelske verber eller løse matematiske gåder. De er her for at udvikle deres kreative evner og bruge alle deres sanser i det, der siden sidste år i september har heddet Billedskolen på Stevns.

Deres forældre betaler 1740 kroner for en sæson for, at de to timer hver uge kan slippe fantasien løs og tage alle sanser i brug. Interessen har været så stor, at det relativt hurtigt stod klart, at der skulle oprettes to hold - et mandagshold og et onsdagshold - med maksimalt 12 elever hver. I øjeblikket er der 17 elever fra syv til 16 år i alt.

Ideen stammer fra Rønnebæksholm Kunsthal ved Næstved, der i dette skoleår har etableret billedskole for 200 elever i ni kommuner i Region Sjælland. Den kommunale bevilling i Stevns Kommune rækker foreløbig kun til udgangen af 2018, men kulturkonsulent Morten Svarre Andersen er i øjeblikket ved at undersøge, om der kan skaffes penge til en fortsættelse, oplyser Vibeke Frost Laursen.

Hun er den ene af Billedskolen Stevns' to undervisere og har mange års erfaring som underviser på bl.a. billedskolen i Køge og på Billedkunstnerisk Grundkursus.

Den anden underviser er pædagog Johanne Visby, der trådte til, da det stod klart, at der blev brug for at oprette to hold.

- Hovedprincippet er, at børnene skal have det sjovt, mens de arbejder med deres kreative evner. Det er det, som giver dem lyst til at komme her - uden krav om, at de skal have noget færdigt til bestemt tid, siger Johanne Visby.

- Vi kan finde på at lege med farvede røgbomber ude i skolegården og bagefter male billeder af dem, som vi har set, siger Vibeke Frost.

Læs hele reportagen fra billedskolen i DAGBLADET Stevns lørdag

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk