6. juni 2020
Bibliotekerne genåbnede så småt i mandags, og det skete med bannere og balloner, mens regnede silede ned.           Foto: Stevns Bibliotekerne
Bibliotekerne genåbnede så småt i mandags, og det skete med bannere og balloner, mens regnede silede ned. Foto: Stevns Bibliotekerne
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bibliotekerne åbner lidt mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bibliotekerne åbner lidt mere
Stevns - 22. maj 2020 kl. 14:59
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Blot en uge efter, at Stevns Bibliotekerne slog dørene forsigtigt op for første gang i ni uger, kommer næste fase i genåbningen på mandag 25. maj. Der vil dog stadig være begrænsninger i aktiviteterne for at undgå spredning af coronasmitte, oplyser bibliotekerne.

Fra næste uge vender alle tre filialer således tilbage til deres normale åbningstider. Det er for Store Heddinge Bibliotek mandag kl. 10-17.30, tirsdag kl. 10-16, onsdag lukket, torsdag kl. 14-18, fredag kl. 10-16 og lørdag kl. 10-13. Bibliotekerne i Hårlev og Strøby Egede har åbent mandag kl. 14-17.30, tirsdag kl. 13-16. onsdag lukket, torsdag kl. 14-17.30, fredag kl. 10-13 og lørdag kl. 10-13.

Derimod vil der fortsat være lukket for selvbetjening, hvor brugerne har adgang ved at bruge deres sundhedskort.

Som noget nyt får brugerne af biblioteket nu også adgang til selve bibliotekerne og ikke kun skranken ude foran. De kan altså selv gå opdagelse langs bibliotekets hylder og finde deres bøger og andre materialer. Også selvbetjeningsautomaterne åbner igen, så man selv kan låne eller aflevere sine materialer.

Men selv om der nu bliver adgang til bibliotekshylderne, må man kun opholde sig så længe, som det tager at finde en bog. Man må således ikke gøre »stående ophold«.

- Du må selvfølgelig gerne stå stille for at finde det, som du har brug for på hylderne. Men møder du din nabo eller en gammel bekendt, opfordrer vi dig til, at du går et andet sted hen og tager en snak, så man ikke tager unødigt ophold i biblioteksrummet, siger biblioteksleder May-Britt Diechmann.

Af samme grund må børnefamilier indtil videre også indstille sig på, at biblioteksrummet ikke kan bruges som et hyggeligt afbræk i hverdagen.

I skrivende stund er brugen af læsesalen med de seneste aviser og tidsskrifter samt adgangen til bibliotekernes pc'er genstand for de politiske forhandlinger om genåbningen af Danmark.

Biblioteksleder May-Britt Diechmann minder om, at der er frit lejde for aflevering af bøger og andre materialer lånt før nedlukningen af bibliotekerne 12. marts. Sidste frist for aflevering uden gebyr er søndag 31. maj, dvs. 1. pinsedag, hvor biblioteket dog er lukket. Men det er muligt at komme af med lånte materialer døgnet rundt, da de gamle afleveringsindkast på bibliotekerne i Hårlev og Store Heddinge er åbnet påny. I Strøby Egede er der stillet en container frem til formålet, som man er velkommen til at aflevere sine bøger mv. i.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk