18. juli 2018
Johanna Heinrich (tv.) og Minna Radenkop har kendt hinanden i knap to år - som henholdsvis besøgsmodtager og besøgsven. Men de betragter hinanden som gamle veninder. Foto Henrik Fisker
Johanna Heinrich (tv.) og Minna Radenkop har kendt hinanden i knap to år - som henholdsvis besøgsmodtager og besøgsven. Men de betragter hinanden som gamle veninder. Foto Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Besøgsvenner: Glæden går begge veje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Besøgsvenner: Glæden går begge veje
Stevns - 10. januar 2018 kl. 15:16
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Så længe jeg har dig, er jeg taknemmelig!

Øjnene lyser i ansigtet på den gamle dame, som ser hengivent på sin besøgsven. Der er helt tydeligt en god kemi mellem de to kvinder, der sidder ved det runde køkkenbord med en kop kaffe og de sidste julegodter pakket ind i rød og gul cellofan.

Johanna Heinrich er en frisk dame, der er vant til at klare sig selv. Bentøjet er ikke helt, hvad det har været, og hun har både fået en kunstig skulder og en kunstig hofte, ligesom hun har fået fjernet en nyre. Men i sommer købte hun sig en minicrosser, så hun selv kan tage ud at handle, for hun er ikke så meget for den opvarmede mad fra hjemmeplejen.

- Har du smagt den? Så ved du nok, hvad jeg mener. Jeg foretrækker at lave maden selv, siger Johanna til avisens udsendte.

Helt ung er hun ikke mere. Jeg bliver jo 90 i år, siger hun.

Johanna er ikke helt tryg ved de høje kantsten, som hun skal op over med sin minicrosser, og de mange skæve fliser i fortovet.

- Kunne kommunen ikke få dem rettet ud, svarer hun på spørgsmålet, om hun bruger minicrosseren meget.

Køretøjet er på sæt og vis Johannas adgangsbillet til omverdenen. Egentlig drømmer hun lidt om at køre lidt længere væk end bare ned i byen for at handle. Måske kunne hun til foråret køre en tur ud til Stevns Klint og se ud over havet? Men lige nu er det vinter, og minicrosseren står udenfor med en presenning over til at beskytte mod vejr og vind.

Så Johanna holder sig inden døre i sin ældrebolig ved Stevnshøj Plejecenter og passer sit. Det kan godt være lidt ensomt for en aktiv kvinde, der indtil marts sidste år boede i eget hus på Skovvænget lidt uden for Store Heddinge.

Født i Tyskland i 1928
Johanna er født i Tyskland i 1928. Ungdomsårene var en svær tid, og efter krigen ville hun som så mange af sine landsmænd gerne væk. Det var meget svært at få visum fra Tyskland til Danmark, men på den sidste dag i fyrrerne - 31. december 1949 - ankom hun til landet. Siden har hun boet flere steder - bl.a. fem år i Spanien og 14 år i Sverige. For 18 år siden kom sammen med sin mand til Stevns fra Lellinge ved Køge.

Men i 2012 mistede Johanna sin mand, og så flyttede hendes søn ind i huset for at støtte sin mor. Men i 2015 gik også han bort.

- Så fik jeg besøg af en visitator fra kommunen. Hun foreslog mig at få en besøgsven og lovede at tage kontakt til Røde Kors. Det sagde jeg ja tak til, for jeg følte mig ærligt talt lidt ensom, siger Johanna.

Ventede over et år
Men dengang som nu var der venteliste for at få en besøgsven. Johanna måtte vente over et år, inden hun en dag i begyndelsen af 2016 blev ringet op. Det var Minna Radenkop fra Rødvig, der spurgte, om hun måtte komme på besøg.

- Jeg blev spurgt af Røde Kors' besøgstjeneste, om jeg ville være besøgsven for Johanna. Inden da havde jeg været besøgsven for en kvinde på Plushøj, men så døde hun. Så jeg tog op sammen med lederen af besøgstjenesten på Stevns og besøgte Johanna, og der var god kontakt lige fra starten, siger Minna.

Hun flyttede til Stevns for nogle år siden efter at have boet i Allerød i 32 år. Det var Minnas søster, som opfordrede både hende og hendes mand til at melde sig som besøgsvenner.

- Det var ikke noget for min mand, men jeg sagde ja. Da han først så, hvad det gik ud på, meldte han sig også - for en anden mand, siger Minna.

- Mænd er tit lidt mere reserverede - de kan ikke finde ud af at tale om sygdom, kommenterer Johanna.

Ingen sur pligt
Siden da har Minna besøgt Johanna hver tirsdag kl. 14. De taler om store og små hændelser - både i deres egen hverdag og dem ude fra den store verden.

De hjælper hinanden, hvor de kan. Nogle gange har Minna taget lidt varer fra købmanden med til Johanna, men hun får også noget i gang. Johanna kan sy kanter på en dug eller lægge bukser op. Det har hun gjort flere gange for Minna.

- Det er på ingen måde en sur pligt at være besøgsven. Glæden går begge veje, understreger hun.

Johanna understreger, at Røde Kors' besøgsvenner påtager sig et meget stort socialt arbejde.

- Det er en beundringsværdig indsats, som I udfører. Der er mange andre her på Stevnshøj, som kunne have godt af en besøgsven, men de vil ikke have én. Nogle af dem har familie omkring sig, andre er vist lidt menneskesky, og så er der nogle ældre, som bare er lidt sære, siger Johanna, hvis to døtre bor henholdsvis i Odense og i Sverige.

Minna understreger, at hun lige så meget er besøgsven for sin egen skyld.

- Du giver mig så meget igen. Vi får talt om mange ting, og det nyder jeg. Derfor får jeg altid noget med hjem, når jeg har besøgt dig, siger hun.

I den kommende tid bliver de ugentlige besøg sat på pause. Minna skal til Spanien nogle uger sammen med sin mand.

Men det gør ikke noget, siger Johanna overbærende.

- Det er kun en fordel for mig, for så kan jeg glæde mig til at høre hendes rejseberetning, når hun kommer hjem, siger hun.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk