31. juli 2021
John Brok-Jørgensen og de to nye SSP-konsulenter har sammen med politiets områdebetjent for Stevns sendt et bekymringsbrev til samtlige forældre med afgangselever op til sidste skoledag. Foto: Erik Nielsen
John Brok-Jørgensen og de to nye SSP-konsulenter har sammen med politiets områdebetjent for Stevns sendt et bekymringsbrev til samtlige forældre med afgangselever op til sidste skoledag. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bekymringsbrev om narko i omløb op til sidste skoledag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Bekymringsbrev om narko i omløb op til sidste skoledag
Opdateret 21. juni 2021 kl. 12:26
Stevns - 21. juni 2021 kl. 12:23
Af Erik Nielsen

SSP-konsulenterne og den lokale områdebetjent for Stevns har sendt et bekymringsbrev ud til samtlige forældre, at det ikke er optimalt, at de unge mennesker samles i Munkegårdsparken i Store Heddinge til en »åben fest« i dag, da der netop nu er en del hård narko i omløb.

arrow Læs også: Interview: Med et hjerte der banker for de unge går John nu ind i pensionisternes rækker

På grund af Covid-restriktionerne lader det sig i år ikke gøre at samle de cirka 250 afgangselever til de traditionelle timers »fri leg« om eftermiddagen i SSP og UngStevns som arrangører.

»Vi skal med dette brev opfordre jer forældre, til at arrangere noget om eftermiddagen under både trygge og Covid-rigtige rammer. Vi er bekendt med, at der er inviteret til åben fest i Munkegården og Munkegårdsparken mandag den 21. juni. Vi er også bekendt med, at der er en del hård narko i omløb. Selv om over 90 procent af de unge ikke vil indtage dette - vil arrangementet alligevel tiltrække unge, som har en væsentlig større risikoadfærd end den store gruppe af afgangselever.«

Sådan skriver kommunens SSP-konsulenter og Vibeke Nielsen, der er politiets områdebetjent for Stevns Kommune i et bekymringsbrev til alle forældre i skolerne.

En misforståelse

John Brok-Jørgensen har sidste arbejdsdag som SSP-konsulent på fredag. Han har fulgt udviklingen over de sidste to årtier, og i lørdags bragte avisen et afskedsinterview med ham, som han allerede har fået flere positive tilbagemeldinger på.

Der er dog sket en misforståelse i forbindelse med interviewet i relation til narko. Der stor i avisen, at misbrug og kriminalitet har et »fornuftigt« leje.

- Ungdomskriminaliteten har en fornuftigt leje. Det har unges brug af illegale rusmidler, hash med mere imidlertid ikke. Her svinger forbruget, som det korrekt står i avisen - og det topper normalt i disse varme måneder. Af samme grund har vi i sidste uge udsendt bekymringsbrevet til alle forældre med elever i afgangsklasserne.

- Vi accepterer på ingen måde unges misbrug, al misbrug er et skråplan og uacceptabelt - uanset niveau og leje. Og narko har altid og vil altid have en topprioritet i SSP-arbejdet, slår John-Brok-Jørgensen fast med syvtommer-søm, der i interviewet i lørdagsavisen også forklarede, at det netop var på grund af en »bag-skæv« elev, at han i sin tid fattede interesse for arbejdet og søgte stillingen som Stevns Kommunes SSP-konsulent tilbage i 2001.

Nej til legalisering

Han fortæller nu, at det løber ham koldt ned ad ryggen hver gang han hører nogen argumentere for at ville »legalisere« rusmidler.

- For en måneds tid siden havde vi et tilfælde her på Stevns med de såkaldte benzodiazepiner, hvor jeg var alvorligt bange for, at det ville ende med et dødsfald. Det gjorde det heldigvis ikke. Men selvom udbredelsen af narko ikke er markant anderledes i Stevns Kommune end andre steder i landet, så vil der altid være et problem af større eller mindre karakter. Og det skal vi aldrig acceptere, men tage hånd om i SSP-samarbejdet.

SSP-konsulenterne vil i eftermidddag, mandag 21. juni være på gaden, men da de skal dække fire lokaliteter i kommunen, så kan de ikke være alle steder samtidig.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk