18. august 2019
Et ukendt barn har på én af de mange ekskursioner til Stevns Naturcenter fundet et helt unikt fossil, som naturvejleder Rasmus Brix Elvekjær her viser frem. Det var amatørarkæolog Peter Bennicke, der genfandt det unikke fossil, som nu skal indgår Østsjællands Museums samling. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Et ukendt barn har på én af de mange ekskursioner til Stevns Naturcenter fundet et helt unikt fossil, som naturvejleder Rasmus Brix Elvekjær her viser frem. Det var amatørarkæolog Peter Bennicke, der genfandt det unikke fossil, som nu skal indgår Østsjællands Museums samling. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Barn finder unikt fossil - genfundet under oprydning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Barn finder unikt fossil - genfundet under oprydning
Stevns - 02. marts 2019 kl. 05:08
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke altid, at de mest spændende fund gøres i felten. Det blev bevist i sidste uge, da Naturvejleder Rasmus Brix Elvekjær var i gang med at rydde op i skolestuen på Stevns Naturcenter.

arrow Læs også: Billeder: Input med naturen som midtpunkt

Her stod flere kasser fyldt med kridtstykker, som generationer af skoleelever gennem tiden havde slæbt op fra stranden for at undersøge nærmere. Nu skulle der imidlertid ryddes op og skolestuen skulle moderniseres, så der bliver plads til flere elever og bedre udstyr, og det betød, at alle kasserne med kridstykker skulle væk.

Den lokale amatørgeolog Peter Bennicke fik lov til at gå kasserne igennem for at sikre, at der ikke gemte sig nogle spændende fossiler blandt stykkerne.

Og det var vist en rigtig god idé. For blandt de mange stykker kridt, var der et lille fossil, som ved først øjekast lignede en lille musling. Men efter at den forsigtigt var blevet præpareret ud af kridtblokken, viste det sig at være noget helt unikt, der aldrig før er blevet fundet ved Stevns Klint - eller i resten af Danmark for den sags skyld - nemlig næbbet fra en forhistoriske blæksprutte, der levede i havet, som dækkede Danmark for 66 millioner år siden.

Fossilet vil blive vist frem på Stevns Naturcenter i dag lørdag 2. marts, hvor naturcenteret holder borgermøde. Arrangementet foregår fra klokken 9.30 til13. Ud over muligheden for at se dette sjældne fossil vil dagen også byde på naturaktiviteter og bålmad. Det er gratis adgang og alle er velkomne. I første omgang var der tilmelding, men naturvejlederen oplyser, at man bare skal møde op. Yderligere info om arrangementet kan ses på stevns.dk.

Blækspruttenæbbet skal efter fremvisningen i dag indgå i samlingen på Østsjællands Museum, hvor det vil indgå i museets forskningsbaserede udstillingsvirksomhed.

Museumsinspektør Jesper Milàn fra Geomuseum Faxe fortæller begejstret:

- Vi er utrolig glade for dette spændende fund, der er det første af sin art i Danmark. Jeg glæder mig meget til at vise det til mine udenlandske kolleger og med deres hjælp få identificeret, hvilken slags blæksprutte der er tale om. På trods af at klintens fossile dyreliv har været undersøgt intensivt af geologer de sidste 100 års tid, kan der stadig dukke helt nye og uventede fund som dette op. Det er det, der gør Stevns Klint til et så fantastisk sted, som den er, at være geolog på.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk