18. oktober 2021
Godsejer Jens Edward Tesdorpf giver Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen en kort introduktion til Gjorslevs historie.          Foto: Erik Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Godsejer Jens Edward Tesdorpf giver Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen en kort introduktion til Gjorslevs historie. Foto: Erik Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Både plantedrik og komælk til Ellemann

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Både plantedrik og komælk til Ellemann
Stevns - 14. oktober 2021 kl. 14:54
Af Erik Nielsen

En kampagnevogn fra Venstres hovedkvarter indfandt sig onsdag eftermiddag på Gjorslev, hvor godsejeren og ledelsen på godset samt flere lokale V-folk tog imod partiformand Jakob Ellemann-Jensen.

Der var både plantebaseret havredrik og besøg i kostalden på programmet, da Venstres formand onsdag eftermiddag lagde vejen forbi Gjorslev Gods i en logo-dekoreret kampagnevogn.

En delegation af lokale Venstrefolk samt godsejer Jens Edward Tesdorpf og godsforvalter Carsten L. Jakobsen tog imod, da Jakob Ellemann-Jensen steg ud igennem skydedøren på den sorte Mercedes. I samlet flok gik de alle op igennem alléen op imod slotsgården, hvor V-formanden fik et lille historisk foredrag af godsejeren om borgens og slottets historie.

Udvikling af produktion

Godsets ledelse havde nogle budskaber om både udviklingspotentialet i den havrebaserede drik fra Dryk, som godsejer Jens Edward Tesdorpf er medejer af samt om udfordringerne ved at producere komælk, hvor godset stadig er én af Sjællands største leverandører.

- Havredrikken Dryk bliver i dag produceret på en fabrik i Sverige og leveret og distribueret her fra Stevns. Men vi vil gerne have produktionen her til Stevns, hvilket der arbejdes målrettet på, lød budskabet fra godsejeren, mens kaffen blev indtaget i en af slottets flotte sale i stueetagen:

- Finansieringen er på plads, men placeringen volder nogle problemer, da vi gerne vil placere fabrikken ved siden af Omyas allerede eksisterende industrianlæg, der ligger tæt på Klinten, men inden for kystbeskyttelseszonen. Vi ser nemlig en stor synergi-effekt i at udnytte kalkværkets grundvand, der i dag pumpes ud af området. Det kan i stedet bruges til produktionen af havredrikken, så det ikke bare går til spilde.

Jakob Ellemann-Jensen lyttede opmærksomt til problemstillingerne.

- Det lyder jo som en ren win-win, hvis man kan undgå spild af grundvand og fremme en produktion af en miljøvenlig drik, sagde Venstres partiformand og pegede på, at han var ovenud glad for, at det i sidste uge lykkedes at få en bred aftale om en grøn omstilling af dansk landbrug:

- Jeg må ærligt indrømme, at både Pape og jeg selv havde mistet troen på, at det kunne lade sig gøre. Men da der pludselig kom nogle penge på bordet, så der kan investeres i omstillingen, så kom aftalen på plads. Og det er så vigtigt, at aftalen blev bred, så alle nu i en årrække ved, hvad man har at rette sig efter og ikke skal være bange for at alt bliver lavet om efter næste valg.

Fibernet og mobilmaster

Godsforvalter Carsten L. Jakobsen pegede på, at både mobildækningen og fibernet-udrulningen på Stevns giver hans landbrugsvirksomhed nogle udfordringer i forhold til at udvikle driften til en mere effektiv og klimavenligt landbrug.

- Jeg er godt klar over, at der nok bør nogle flere penge i bredbåndspuljen for at udvikle de områder, hvor der bor flere dyr end mennesker. Det skal vi være opmærksomme på, sagde Jakob Ellemann-Jensen, inden hans timelange besøg blev rundet af med en gåtur over til kostaldene med en udvalgt kasse af havredrikke under armen.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk