21. september 2021
Et brev til Kai Normann Andersens datter er det kit, som binder den medrivende historie sammen, hvor skuespillerne Nicolaj Cornelius (Kai Normann Andersen og Claus Nielsen (hushovmester) gør det overbevisende. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Et brev til Kai Normann Andersens datter er det kit, som binder den medrivende historie sammen, hvor skuespillerne Nicolaj Cornelius (Kai Normann Andersen og Claus Nielsen (hushovmester) gør det overbevisende. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: Kulturhistorie og teater mødes på Gjorslev i en totaloplevelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Anmeldelse: Kulturhistorie og teater mødes på Gjorslev i en totaloplevelse
Stevns - 02. august 2021 kl. 19:58
Af Erik Nielsen

En totaloplevelse, hvor teater, visekunst og kulturhistorie går op i en højere enhed. »Kai Normann og krigen - flugten fra Gjorslev« sætter både hjerne og hjerte på arbejde i et teaterstykke, som giver beskueren en dyb, menneskelig historie og et fint historisk tidsbillede.

arrow Læs også: Kai Normann Andersens historie på godset og slottet kan nu ses som teater

I timen op til Gjorslev Gods præsenterer teaterstykket om Kai Normann Andersens tid på slottet, får aftenens publikum mulighed for at suge slottets stemning ind, inden turen går op ad den patina-belagte trappegang, som fører op til Rosensalen. En formidabel måde at komme i rette stemning på.

Og netop dette rum er velvalgt af sanger, skuespiller og manuskriptforfatter Nicolaj Cornelius i forestillingen »Kai Normann og Krigen - Flugten fra Gjorslev«. Her er plads til 70 publikummer, mens han og Claus Nielsen spiller henholdsvis Kai Normann Andersen samt datidens hushovmester på slottet under anden verdenskrig.

Ifølge manuskriptforfatteren til stykket har datidens store komponist tilbragt mange timer i netop denne sal sammen med det daværende godsejerpar Edward og Elsebeth Tesdorpf samt ikke mindst sin egen hustru Ellen Gottschalch. Det skete i de perioder, han var sommergæst på Gjorslev, hvor han i længere perioder boede på Søgaard ved Møllesøen på godsets jorder.

En tidslomme
I stykket bliver vi taget med ind i tidslomme i efteråret 1944 lige inden tyskerne udsteder arrestordre på alle revyrelaterede kunstnere i København.

Vi oplever her et menneske under stort psykisk pres. Et menneske, der er bange for, hvad der nu kan ske. Og når et menneske kommer helt derud, så viser dæmonerne sig fra et af de helt store menneskelige fejltrin, som Kai Normann Andersen har måttet leve med.

Dette fejltrin er hele den kontekst, som Nicolaj Cornelius har skabt sit teaterstykke i - både som manuskriptforfatter - og i den lange monolog han i det meste af stykket selv står for. Det er kun i starten og slutningen af stykket, at hushovmesteren binder historien sammen med sin tilstedeværelse.

Kittet, der binder hele den menneskelige personkarakteristik af Kai Normann Andersen sammen, er det brev han forsøger at skrive til sin datter, Jytte, som han aldrig lod være en del af sit og hans nye hustru, Ellen Gottschalchs, liv. Jytte blev sendt på kostskole i Frankrig, mens han og den hotte skuespiller-hustru udlevede deres karriere-drømme i Københavns kunstnermiljø.

Dæmonenerne fra dette svigt over for sin egen datter, viser sig nu i skæbnetimerne op imod sin og hustruens flugt til Sverige. Vi bliver som teaterpublikum vidne til, at komponisten forsøger at sætte ord på sine følelser over for den svigtede datter.

Ud over dette rørende, menneskelig drama er der også tale om en medrivende og musikalsk forestilling om Kai Normann Andersens tid på Gjorslev Gods under Danmarks besættelse.

Flugten lykkedes
Det lykkedes ham og hustruen at flygte til Sverige med hjælp fra godsejeren Edward Tesdorpf, der under Anden Verdenskrig gemte og hjalp mange jøder over til Sverige fra Stevns.

Hvordan den menneskelige historie ender i forhold til brevet, må man se stykket for at opleve. Men dæmonerne i forhold til sin datter har Kai Normann Andersen næppe fået udryddet fra sit liv med flugten til Sverige.

Forestillingen følger de virkelige begivenheder, der udspillede sig på og omkring slottet, og indeholder nogle af de sange, Kai Normann komponerer til PH's tvetydige tekster, blandt andet »I dit korte liv«, »Jeg gi'r mit humør en gang lak«, »Man binder os på mund og hånd« med flere. De er alle fremført af Nicolaj Cornelius med så stor intensitet og indfølelse, at de kommer helt ind under huden på publikum.

Kais modstand overfor besættelsesmagten er ikke til at tage fejl af, selvom hans meninger ikke kommer til udtryk i det offentlige rum, og i stykket bliver han fremstillet som en person, der har haft mange, bange overvejelser om at medvirke til at gå imod tyskerne med sin kunst.

Han er ikke selv »handlingens mand«, men hans musikalske virke til de tyskfjendtlige sange, står som et tydeligt monument for, at han i den grad var med til at mobilisere danskheden og modstandsviljen under besættelsen.

Under jødeforfølgelsen i 1943 yder han også en indsats for frihedskampen ved at skjule jøder i kælderen på Søgaard. Det er først da situationen for alvor spidser til, at Kai og Ellen flygter til Sverige.

En totaloplevelse
Undertegnede lægmand ud i teater og skuespil oplevede en totaloplevelse, hvor teater, visekunst og kulturhistorie gik op i en højere enhed. »Kai Normann og krigen - flugten fra Gjorslev« satte både hjerne og hjerte på arbejde i et teaterstykke, som giver beskueren en dyb, menneskelig historie og et fint historisk tidsbillede.

»Kai Normann og Krigen - Flugten fra Gjorslev » Spilles på Gjorslev Slot: 7., 8., 27. og 28. august (samt ekstraforestilling fredag 20. august). Læs mere på www.gjorslev.dk og www.nicolajcornelius.dk

arrow Gjorslev går ind i virksomhed der producerer plantedrikke
26. juli 2021 kl. 14:37 Opdateret: kl. 12:23
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk