En familie på Strandvejen ved Strøby har fredag aften haft indbrud i deres landejendom.
De ubudne gæster er formentlig kommet ind ved at bryde et vindue i den nordvestlige end af huset op.
Herefter har der været adgang til huset, hvor der kan ses tydelige tegn i stuen, badeværelset og datterens værelse idet alle disse rum var rodet igennem.
Tyvene lykkedes med at finde smykker og kontanter, men ud over det har familien endnu ikke fået det fulde overblik over, hvad der er forsvundet, oplyser politiet.
Havedøren stod åben, da familien opdagede indbruddet omkring midnat, så det er formentligt her igennem, at tyvene er forsvundet, da døren kun kan låses indefra.
Indbruddet har fundet sted i tidsrummet fra klokken 18.20 til klokken 23.55.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her