9. august 2020
Sortering og håndtering af affald. Kørsel med skraldebiler.
Sortering og håndtering af affald. Kørsel med skraldebiler.
Foto: Claus Starup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Affaldsmålet er nået før tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Affaldsmålet er nået før tid
Stevns - 10. juli 2020 kl. 13:49
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Stevnsboerne har taget godt imod den nye affaldsordning, som trådte i kraft 1. maj. Faktisk så godt, at målet om at kildesortere 50 procent af husholdningsaffaldet allerede er nået - og mere til. Målt efter vægt blev 59,7 procent af affaldet i maj og 59,1 procent i juni kildesorteret, viser en opgørelse fra Stevns Kommune.

- Det er virkeligt imponerende, at stevnsborgerne har været så gode til at sortere fra starten - især når jeg tænker på, hvor mange nye vaner, vi har skullet lære, siger Flemming Petersen (V), der er formand for Plan, Miljø og Teknikudvalget.

Med lige under 60 procent af affaldet kildesorteret har stevnsboerne næsten fordoblet andelen i forhold til før den nye affaldsordning, hvor omkring 30 procent af affaldet blev sorteret efter kilde. Det peger virkelig fremad, mener udvalgsformanden:

- At borgerne er gode til at sætte sig ind i, hvordan der skal sorteres, er også en kæmpe fordel, når vi ifølge regeringens klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi snart skal til at sortere i yderligere fire nye fraktioner: pap, farligt affald, drikke- og fødevarekartonner samt tekstiler', siger Flemming Petersen.

Små bump på vejen
Ifølge Stevns Kommune er det indføre ny affaldssortering »et meget stort projekt«, og kommunen er da heller ikke kommet i mål uden »små bump på vejen«. Blandt andet har der været udfordringer med kommunens poser til madaffald og et sorteringsnet, der blev anskaffet som en ekstra service til borgerne.

- Vores poser til madaffald har desværre ikke haft den kvalitet, som vi forventede, og derfor har vi nu besluttet, at poserne er gratis i resten af 2020. Efter sommerferien evaluerer vi ordningen og beslutter, hvad vi så gør. Ydermere har vores renovatør haft svært ved at følge med efterspørgslen, så nogle borgere har oplevet ikke at få poser, selv om de har bestilt. Det håber vi at råde bod på snarest. Samtidig har vi delt et sorteringsnet ud til borgerne, så det er lettere at sortere indenfor. Desværre har nettet ikke helt den kvalitet og funktion, vi håbede på, da ruminddelingen ikke fungerer godt, siger Flemming Petersen.

Kreative borgere
Men nettet kan dog stadig sagtens bruges - også til at sortere affald.

- Vi har hørt eksempler fra kreative stevnsborgere, der forer nettets rum med poser, som de sætter fast med klemmer, clips, hæfteklammer eller lignende. På den måde holdes affaldet adskilt i nettet. Andre har valgt at bruge nettet som et indkøbsnet, hedder det i en pressemeddelelse fra kommunen.

Hvis man ikke har modtaget sorteringsnettet endnu, kan man anmelde det som en afvigelse. Har man ikke brug for sorteringsnettet, kan man returnere det på én af genbrugspladserne, så andre kan få glæde af det.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk