3. august 2021
Jens Melau og Karin Lind Pedersen har boet i deres ældrebolig i Holtug siden 1. marts 2020. De blev visiteret til boligen, men siden er de seks ældreboliger på Kroghsvej åbnet for alle ældre, der søger en bolig. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Jens Melau og Karin Lind Pedersen har boet i deres ældrebolig i Holtug siden 1. marts 2020. De blev visiteret til boligen, men siden er de seks ældreboliger på Kroghsvej åbnet for alle ældre, der søger en bolig. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ældreboligen var den rette løsning for Karin og Jens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ældreboligen var den rette løsning for Karin og Jens
Stevns - 19. juli 2021 kl. 14:59
Af Henrik Fisker

Når man kommer op i årene, kan det være svært at klare et stort hus med have. Men for mange er det for tidligt at flytte ind på plejehjemmet. Her kan ældreboligen være en velfungerende mellemstation og en genvej til et godt seniorliv.

Karin Lind Pedersen på 77 og Jens Melau på 82 år sidder klar ved bordet i den lille stue, der går ud i ét med køkkenet. Ældreboligen er på 60 kvadratmeter og rummer derudover et soveværelse og et badeværelse. Fra stuen kan man gå ud på fliseterrassen og nyde udsigten.

- Her er dejligt at bo. Vi har gode naboer, og folk er flinke til at komme og besøge os. Tit spørger de, om der er noget, de kan hjælpe dem. Der er et godt sammenhold her i byen, siger Jens.

Parret har boet i ældreboligen siden 1. marts 2020. De blev visiteret til den af kommunen.

- Vi havde selv fundet boligen, da den blev ledig, og så spurgte vi, om vi måtte overtage den. Det gik let - de var ikke så strenge, siger Karin.

Der ligger seks kommunale ældreboliger på Kroghsvej i Holtug. I dag er ordningen ændret, så alle ældre kan søge om at komme i betragtning uden at blive visiteret. Det gælder dog ikke i de fire udviklingsbyer på Stevns: Strøby Egede, Store Heddinge, Hårlev og Rødvig. Her skal man fortsat visiteres til en ældrebolig.

- Da vi flyttede ind, var der tre ledige boliger. Nu er der kun én tilbage. Vi har lige fået ny nabo, som er kommet ind uden visitation, fortæller Jens.

Når huset bliver for stort
Både Karin og Jens har været smykkekunstnere tidligere i deres liv. De boede oprindeligt i Albertslund og København, men blev enige om at flytte sammen, så i 1979 rykkede de teltpælene op og flyttede til Magleby. I 1999 flyttede de videre til Holtug Linievej, hvor de havde eget hus og værksted. De var aktive i en årrække, hvor Karin en overgang var formand for Holtug Borgerforening.

Men som tiden gik, blev huset på 140 kvadratmeter plus 60 kvadratmeter værksted for stort og upraktisk. Haven virkede tilsvarende uoverkommelig. Karin fik problemer med bentøjet, og uden bil blev det svært at komme rundt. Hun endte med at aflevere kørekortet, og så var det slut med at låne biler af gode venner.

Det var her, at de fik hjælp af deres nuværende nabo. Han hedder Henning Urban Dam og er også formand for Social og Sundhedsudvalget, der sidste år vedtog at lempe kravene til ældreboliger. Dengang stod en række af dem ledige samtidig med, at mange ældre søgte et mindre sted at bo. For kommunen var det en win win-situation at leje flere ældreboliger ud, så man undgik den såkaldte tomgangsleje - dvs. ældreboliger, der står tomme og derfor ikke giver husleje i kassen.

- Henning tog os i sin bil på rundtur for at se på ledige boliger. Vi var i Rødvig, Varpelev, Store Heddinge og Klippinge, men vi endte med at bestemme for en bolig her i Holtug, hvor vi kender folk i forvejen, siger Karin.

Huslejen for ældreboligen ligger på godt 6000 kroner om måneden inklusive varme. Men da parret er berettiget til boligsikring, er den reelle månedlige udgift kun på cirka 2800 kroner. Siden de flyttede ind, er husets oliefyr skiftet ud med en varmepumpe, og den fungerer fint, understreger parret.

Klarer sig med lidt hjælp
Karin og Jens får hjemmehjælp hver 14. dag, hvor der bliver støvsuget og vasket gulv. Derudover kommer der en sosu-assistent hver dag og hjælper Karin med støttestrømperne.

- Maden laver vi selv. Jeg tager ud og køber ind, men da vi ikke har nogen forretning i Holtug mere, må jeg til Store Heddinge. Jeg går ned til busstoppestedet og tager bussen, som kører en gang i timen. De unge er altid så flinke til at hjælpe mine varer op i og ned fra bussen. Jeg går bare i god tid hjemmefra, så klarer jeg mig fint, siger Jens.

Når der er fællesspisning i forsamlingshuset, er Karin og Jens som regel med. Det koster 50 kroner at spise med, og det er ikke galt, mener de.

Det er en god ting, at man kan få en ældrebolig, siger Karin.

- Vi er mange ældre, der ikke kan klare at passe et stort hus mere. Så er det godt, at man kan få noget mindre og stadig have sit eget hjem, siger hun.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk