
90-årige Helmer Nielsen arbejder over 40 timer om ugen: »Jeg ville dø, hvis jeg ikke arbejdede«, siger han til Maja Vang fra netmediet A4 Arbejdsliv, som har været en tur i Rødvig for at besøge den gamle boghandler fra Stevns.
»Der er dem, der hver dag tæller ned til deres pension, og så er der dem, der ville dø, hvis de ikke arbejdede. Helmer Nielsen hører til sidstnævnte. Han er i dag 90 år og arbejder hver uge over 40 timer som boghandler. Opskriften er simpel: Man skal finde sig et arbejde, der interesserer en. I 81 år har Helmer Nielsen arbejdet med bøger. Ja, du læste rigtigt. Han har simpelthen arbejdet inden for samme branche tre år længere end gennemsnitslevealderen for mænd er i Danmark.«
Sådan lyder indledningen til artiklen i A4 Arbejdsliv, der er en del af A4-mediegruppen, som A-Pressen står bag.
Helmer helmer ikke, som vi tidligere har skrevet her i spalterne, han er en sej stevnsbo, som vækker opsigt uden for kommunens grænser med sin kærlighed for at læse og sælge bøger.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her