19. november 2017
850 så Stevns Friluftsscene opføre »Sommer i Tyrol« - det bedste publikumstal i en årrække. Foto: Jens Wollesen
850 så Stevns Friluftsscene opføre »Sommer i Tyrol« - det bedste publikumstal i en årrække. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 850 tilskuere holdt Sommer i Tyrol

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

850 tilskuere holdt Sommer i Tyrol
Stevns - 07. juli 2017 kl. 06:52
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skuespillerne og alle de andre frivillige på Stevns Friluftsscene er nu draget på sommerferie efter en travl periode med årets satsning på amfiscenen på Gymnastikefterskolen Stevns. Det gør de med en god mavefornemmelse.

For ikke nok med, at Sommer i Tyrol blev set af flere tilskuere end de senere år - de, som kom, har i stor udstrækning givet roser tilbage og stort set samstemmende lovet at anbefale forestillingen til andre, fremgår det af de spørgeskemaer, som mange har udfyldt ved udgangen.

850 tilskuere kom der til de fem forestillinger, og dermed er selv Skatteøen fra 2013 overgået i publikum. To af forestillingerne var tilmed helt udsolgt. Eneste skår i glæden var, at forestillingen fredag aften måtte aflyses på grund af vedvarende regnvejr, som spiller dårligt sammen med teknikken på Friluftsscenen. Men der var også kun kommet 16 tilskuere denne aften.

Men Sommer i Tyrol har ikke mindst været en god erfaring rigere på de indre linjer:

- Det har været en fantastisk rejse med lige dele sjov, udfordringer, rigeligt med opgaver, hygge, lærdom og et skønt sammenhold. Holdet har været rigtig godt med både nye og gamle ansigter, og opbakningen fra alle sider har været fantastisk. Lige fra bestyrelsen til de ansvarlige for forskellige områder til de medvirkende, til annoncører, til samarbejdspartnere, til pressen og ikke mindst til publikum. Jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om, at vi nok skulle nå sikkert i mål, og at dette ville blive rigtig stort og godt, siger Sophie Jørgensen, der er formand for Stevns Friluftsscene.

I år har Stevns Friluftsscene haft en ny instruktør i skikkelse af Jens Damsager Hansen, og det har givet pote, noterer hun:

- Jens har virkelig fået noget ud af alle skuespillerne - også statisterne - hvilket i flere år har manglet lidt. Han har fået udjævnet den niveauforskel, som i nogle af de tidligere år har været lidt for tydelig. Og så har det været utroligt sundt for Friluftsscenen, at der kom én udefra med nye og friske øjne, som havde sine måder at gøre tingene på, og som ikke hængte sig for meget i, hvad »vi plejer«. Dét synes jeg nu allerede, vi er langt bedre til end før, siger hun.

Nu går hele holdet på sommerferie, men til august mødes de igen for at forberede årets julemusical.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk