7. marts 2021
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årig pige forfulgt og befølt midt om natten - vidner søges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årig pige forfulgt og befølt midt om natten - vidner søges
Stevns - 18. januar 2021 kl. 11:48
Af Erik Nielsen

Natten mellem lørdag og søndag slog en 17-årig ung kvinde fra Store-Heddinge alarm til politiet. Det skete klokken 03.53 efter en fremmed mand havde befølt hende, da hun 10-15 minutter tidligere gik ad Vestergade, Store-Heddinge.

Hun var gået fra området ved togstationen og videre ad Vestergade i østlig retning, oplyste hun til politiet ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport.

Undervejs havde hun bemærket en fremmed mand, der fulgte efter hende, og i Vestergade havde manden pludselig taget fat i hende og befølt hende på benene og forsiden af kroppen uden på tøjet.

En mand havde fra et ukendt sted pludselig råbt op, efter at den 17-årige havde skreget op som følge af overgrebet. Den fremmede mand havde opgivet sit forehavende, så den 17-årige kunne løbe fra stedet med manden efter sig. Men hun så ikke, hvor den fremmede mand forsvandt hen, da hun ankom til en privat adresse i byen nogle få minutter senere.

Det var her fra, at hun slog hun alarm til politiet, som sendte flere patruljer til byen.

Hensigten var ud over afhøring af offeret at lede efter den mistænkte, som offeret beskrev som en mand af dansk af udseende, 40-50 år, kraftig af bygning, iført sort jakke og brugte briller.

Han talte dansk, da han bad offeret om at være stille, da hun skreg op under overgrebet. Det lykkedes ikke politiet at finde den mistænkte i en sag, som politiet behandler som en sag om blufærdighedskrænkelse.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der måtte have set den mistænkte i byen sent om natten mellem lørdag og søndag, ligesom politiet gerne vil i kontakt med vidner, herunder manden, der råbte op under overgrebet.

Kontakt politiet på telefon 114 med oplysninger i sagen.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk