28. januar 2020
Det samlede repræsentantskab for de stevnske landsbyer stiftede mandag aften Landsforum Stevns på et møde i Havnlev Borger- og Kulturhus.
gallery icon

Se billedserie

Det samlede repræsentantskab for de stevnske landsbyer stiftede mandag aften Landsforum Stevns på et møde i Havnlev Borger- og Kulturhus.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16 landsbyer slutter sig sammen i et nyt forum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16 landsbyer slutter sig sammen i et nyt forum
Stevns - 06. december 2019 kl. 18:48
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lidt under halvdelen af borgerne i Stevns Kommune bor uden for de fire udviklingsbyer: Strøby Egede, Store Heddinge, Hårlev og Rødvig. Stevns består ifølge kommunens befolkningsstatistik af 24 landsbyer, og de har nu fået et fælles talerør.

Det skete på et møde mandag aften i Havnelev Borger- og Kulturhus, hvor der blev holdt stiftende årsmøde i foreningen Landsbyforum Stevns. 16 landsbyer har tilsluttet sig foreningen, mens yderligere seks overvejer at melde sig ind.

Landsbyforum Stevns er et projekt under Udvikling Stevns, der i 2018 fik tildelt midler fra den såkaldte LAG-pulje til at skabe grobund for øget dialog og fælles projekter mellem landsbyerne på Stevns, såvel som styrket samarbejde med Stevns Kommune. Projektet gennemføres yderligere med støtte fra Stevns Kommune, som bl.a. kan bruges til at implementere en digital platform, der kan øge kommunikation og samarbejde mellem landsbyerne.

En stemme og en aktør

Foreningen består af et repræsentantskab, som de tilsluttede landsbyer udpeger medlemmerne til. Det var dette repræsentantskab, der i mandags med klapsalver godkendte foreningens vedtægter, formulerede arbejdsområderne og valgte et formandskab.

I vedtægterne slås det fast, at Landsbyforum Stevns »skal være en stemme for landsbyerne og en aktør, der kan være med til at skabe mere liv og sætte fokus på det, der er vigtigt for borgerne i de stevnske landdistrikter«.

Repræsentantskabet til valgte på årsmødet fem fokusområder, som Landsbyforum Stevns skal arbejde med fremover: 1. Øget samarbejde med Stevns Kommune, 2. Digital infrastruktur, 3. Kultur- og forsamlingshuse, 4. Landsbyforeningernes økonomi og 5. Rekruttering af frivillige. Der blev derudover lagt vægt på fysisk infrastruktur og natur.

Temaerne er identificeret af landsbyerne selv på møder forud for generalforsamlingen, bl.a. til Landdistriktskonferencen, der blev afholdt i september i år.

Attraktion i sig selv

Henrik Haugaard fra Lyderslev-Gevnø Borgerforening ser stort potentiale i samarbejdet i Landsbyforum:

- Det her samarbejde er så vigtigt, fordi landsbyerne på Stevns er en attraktion i sig selv. Der skal være godt at være for både beboere og turister og i forhold til tilflytning. Jeg tror og håber på, at vi får rykket noget inden for de her områder og kunne forestille mig, at vi f.eks. vil se på, at man skal kunne finde rundt via cykelruter, bedre transport og generelt at styrke samarbejdet over hele kommunen.

Eva Rose Waldorff er projektleder i Udvikling Stevns og samtidig koordinator på projektet Landsbyforum Stevns.

- Landsbyforum Stevns har potentiale til at blive en vigtig aktør og en stærk repræsentant for de godt 40 procent af borgerne på Stevns, der bor i landdistrikterne. Vi har brug for et forum, hvor de frivillige, der til dagligt arbejder med at skabe sammenhold og aktiviteter i landsbyerne på Stevns, kan hjælpe, støtte og lære af hinanden. I Udvikling Stevns er vi vildt begejstrede for, at foreningen er stiftet med så stor opbakning fra start og ikke mindst fra landsbyer på begge sider af åen og i både nord og syd. Nu glæder vi os bare til, at arbejdet skal sættes i gang i det nye år, siger hun.

Formandskabet

På årsmødet blev der valgt et formandskab, der skal mødes i løbet af året og planlægge foreningens aktiviteter. Følgende personer valgt til formandskabet, som endnu ikke har konstitueret sig:

Charlotte Baeré, Magleby, Henrik Haugaard, Lyderslev-Gevnø, Mariane Synøve Smed, Sigerslev, Michael Løvendal Kruse, Højerup, og Sara Biltoft Christiansen, Strøby.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk