14. december 2018
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 16-årig begik rå vold mod sin plejemor: Kastede flere bloklys, jernlysestager og stole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

16-årig begik rå vold mod sin plejemor: Kastede flere bloklys, jernlysestager og stole
Stevns - 29. oktober 2018 kl. 06:12
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et vredesudbrud over for sin plejemor endte med, at en 16-årig dreng kastede flere bloklys, jernlysestager og stole mod hende. Kasteskytset ramte plejemoren både på kroppen og i hovedet, hvilket medførte flere skader.

Skader, som er blevet undersøgt af morens egen læge i to omgange. Første gang et par dage efter, at volden var foregået 21. juli i år.

Dem 16-årige var da også blevet tiltalt for at have begået legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens paragraf 245, stk. 1.

Drengen erkendte sig skyldig uden forbehold, og da tilståelsen støttes af de oplysninger, der kom frem i retten, fandt dommeren og domsmænd den 16-årige skyldig. Han blev herefter idømt en straf på 60 dages betinget fængsel, hvor straffen ikke skal fuldbyrdes, hvis han holder sig væk fra kriminalitet i to år fra dommens afsigelse.

Den dømte skal endvidere efter kommunens nærmere bestemmelse undergive sig foranstaltninger efter lov om social service. Derudover skal han betale sagens omkostninger.

Retten lagde vægt på, at han kun var 16 år, og han ikke tidligere var straffet, samt på hans udfordringer i øvrigt.

Plejemoren har fået forbigående mén og været uarbejdsdygtig i forbindelse med den vold, der er begået mod hende. Flere måneder efter volden havde hun stadig smerter i højre arm og skulder.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk