18. november 2017
Bjarne Nielsen og Anette Mortensen har stået sammen i hele valgperioden trods Venstres mange udfordringer. Det er også de to, der præsenterer partiets valgprogram. Foto: Henrik Fisker
Bjarne Nielsen og Anette Mortensen har stået sammen i hele valgperioden trods Venstres mange udfordringer. Det er også de to, der præsenterer partiets valgprogram. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre: Politik er kompromisets kunst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre: Politik er kompromisets kunst
Stevns KV17 - 10. november 2017 kl. 06:31
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Venstre kan se tilbage på den mest turbulente valgperiode i mands minde - fire år, hvor slagsmålene har stået i kø, både med de andre partier og internt i partiet. En gruppe på otte er i valgperioden reduceret til fem, hvoraf kun de tre stiller op til genvalg.

arrow Læs også: Kritisk røst med et glimt i øjet

To af de tre er mødt op til en snak om partiets valgprogram, der både findes i en detaljeret udgave på 10 sider og en læsevenlig version på fire sider. Men inden vi tager hul på indholdet, slår borgmesterkandidat Anette Mortensen og gruppemedlem Bjarne Nielsen fast, at det er et parti med ro på bagsmækken, der nu stiller op til valg med 18 kandidater. Tre af dem er kvinder.

- Der er enighed i partiet om, hvilken vej vi skal. Vi er enige i bestyrelsen og gruppen om, at vi skal løfte i flok. Det har været vigtigt for mig at få snakket med alle dele af partiet og samle det igen efter alt, hvad vi har været igennem. Opgaven har været at lytte til de forskellige fraktioner og få dem med på holdet. På under et halvt år har vi udvidet vores opstillingsliste fra 12 til 18 kandidater. Det tager jeg som udtryk for, at alle nu bakker op om partiet og ser fremad, siger Anette Mortensen.

På den politiske front er der i den samme periode sket en bevægelse i retning mod en mere samarbejdende linje. Det har bl.a. givet sig udtryk i form af Venstres deltagelse i budgetforliget, hvor partiet fik et par solide indrømmelser, men omvendt også har givet sig på det, der før var faste standpunkter for partiet. Det gælder f.eks. støtten til den nye hal i Rødvig.

- Det ærgrer mig i den grad, at det fremstår, som om vi ikke vil have den hal i Rødvig. Er der noget, som jeg står for, er det støtte til idrætslivet, siger Anette Mortensen.

DAGBLADET foreholder de to Venstre-folk, at partiet frem til i sommer argumenterede for, at pengene var bedre brug at bygge en ny hal i Store Heddinge.

- Vi har ikke været gode nok til at formulere, at det ikke er nok at sige, at Rødvig skulle have noget til gengæld, da Multihallen blev opgivet. Men vi har taget bestik af situationen og konstaterer, at der er et flertal for den hal, og nu skal den bare bygges. Forleden var der en borger i Rødvig, der sagde til mig: Jeg er så glad for, at du er blevet klogere, Anette, siger hun.

Bjarne Nielsen tilføjer, at netop den tilgang er vigtig for at forstå Venstres position:

- Politik er udtryk for kompromisets kunst. Vi lægger vores synspunkter frem, og så ser vi, hvor meget vi kan få gennemført. I et demokrati kan man ikke forvente at få hele sin ønskeseddel opfyldt, siger han.

Enighed om statsvejen
Når vi taler om ønskesedlen, står der en række punkter på Venstres af slagsen. De to repræsentanter nævner først statsvejen, som Venstre onsdag aften holdt et offentligt møde med partiets transportordfører i Folketinget: Kristian Pihl Lorentzen som oplægsholder.

Venstres gruppe har i denne valgperiode haft flere holdninger til linjeføringen. Men det er slut nu:

- Der er bred politisk enighed om, at vi skal have den statsvej, og derfor bakker vi op om den linjeføring, som Vejdirektoratet peger på. En statsvej er bedre end ingen statsvej - det er det, som vi skal overbevise vores kolleger i Køge Byråd om, siger Anette Mortensen.

Uddannelse til unge
Et andet vigtigt pejlemærke for Venstre er uddannelse. Partiet er optaget af regeringens nye udspil om at samle seks nuværende ungdomsuddannelser i én med navnet: Forberedende Grunduddannelse (FGU), der især er rettet mod de unge under 25 år, der ikke er klar til at gå den slagne vej.

- Her er det vigtigt at spille Stevns ind på banen. Det kan både hjælpe vores mange unge i denne kategori og samtidig skabe et samarbejde med de mange små og mellemstore virksomheder, som vi har mange af på Stevns. Vi kan formentlig trække på Horisontens ekspertise, siger Anette Mortensen, der af hensyn til de unges mobilitet gerne ser en FGU placeret i enten Hårlev eller Store Heddinge tæt på toget.

Men også på andre områder har Venstre fokus på de unge. Valgprogrammet peger på Munkegården i Store Heddinge som et oplagt sted at lave noget for de unge, fordi det ligger tæt på idrætsfaciliteterne i byen. Spørgsmålet er bare, hvad der skal ske.

- Det skal de unge selv være med til at bestemme. Vi vil gerne genoplive Ungdomsrådet, men det er svært at få unge mennesker til at gå til udvalgsmøder og generalforsamlinger. Og hvis vi skal gribe i egen barm, tror jeg ikke, at mange unge har følt trang til at deltage i det politiske hundeslagsmål, som vi har set. De er mere til Facebook og andre sociale medier, siger Bjarne Nielsen.

Bryd grænserne ned
På ældreområdet havde Venstre allerede skrevet ønsket om en sygeplejekoordinator ind i valgprogrammet, da det pludselig blev opfyldt i budgetforhandlingerne. Nu præciserer Anette Mortensen, at kravet er, at ordningen fortsætter også i valgperiodens andet, tredje og fjerde år.

- Herudover vil vi gerne diskutere, om man ved fremtidige byggerier af plejecentre kan skabe lidt mere liv. Hvorfor ikke give plads til en daginstitution og skabe en synergi ved at lade små børn og ældre borgere få glæde af hinanden. Vi skal vænne os til at tænke meget mere på tværs af grænser - også i forvaltningen, siger hun.

En sidste mærkesag i interviewet er den nye affaldsordning, som blev udsat af det nuværende flertal for knap et år siden.

- Nu skal vi ud over rampen. Vi er i den grad bagud, når det gælder udbud af affaldsbeholdere og reduktion af CO2-udslip. Det kan blive svært at nå regeringens målsætning om, at vi i 2022 skal genanvende 50 procent af vores affald, fordi vi ikke er kommet i gang endnu. Det bliver noget af det allerførste, som vi skal tage fat på i den nye valgperiode, siger Anette Mortensen.

arrow R: Vi skal tilbage til mennesket
05. november 2017 kl. 06:35 Opdateret: kl. 12:57
arrow Nyt Stevns: Økonomien skal være på plads
03. november 2017 kl. 06:09 Opdateret: kl. 13:06
arrow Borgerlistens syv gode grunde
27. oktober 2017 kl. 12:59 Opdateret: kl. 13:00

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk