14. december 2017
De fleste spidskandidater ved kommunevalget vil ikke gnave ben, hvis de bliver valgt til borgmester. De er indstillet på at overlade eventuelle lønnede poster til andre politikere eller blive modregnet i borgmesterlønnen.
De fleste spidskandidater ved kommunevalget vil ikke gnave ben, hvis de bliver valgt til borgmester. De er indstillet på at overlade eventuelle lønnede poster til andre politikere eller blive modregnet i borgmesterlønnen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere frasiger sig de gode ben

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere frasiger sig de gode ben
Stevns KV17 - 11. oktober 2017 kl. 05:41
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er det rimeligt, at en borgmester ud over den løn, som han modtager fra sin kommune, skal have løn for at sidde i de bestyrelser, råd og nævn, som han er udpeget til i kraft af sit borgmesterhverv?

Det mener Enhedslisten Stevns ikke, og derfor har partiet lavet en åben rundspørge til alle spidskandidater ved det forestående kommunevalg. Her spørger EL's kontaktperson, om de er indstillede på at frasige honorar for eventuelle gode ben, som de måtte få, hvis de bliver valgt som borgmester efter valget.

Sejer Folke henviser i sit spørgsmål til, at Vederlagskommissionen - nedsat af Folketinget - i 2016 foreslog en stigning på 30 procent i borgmestrenes lønninger. Til gengæld for denne markante lønfremgang skulle alle yderligere vederlag modregnes krone for krone i borgmesterlønnen. Disse vederlag gælder alene for hverv, som de borgmestrene er udpeget til i kraft af deres borgmesterpost.

Men Folketinget valgte alene at følge Vederlagskommissionens første anbefaling: Borgmestrenes løn blev sat op med 30 procent, mens kravet om modregning ikke blev til noget.

Det er faldet Enhedslisten for brystet, og derfor ønsker partiafdelingen på Stevns et tilsagn fra de lokale borgmesterkandidater på Stevns om, at de afstår fra yderligere vederlag og honorarer for hverv, som de udpeges til i kraft af borgmesterposten.

Et sådant tilsagn har partiet nu fået fra hovedparten af spidskandidaterne i den rundspørge, som partiet har foretaget.

Borgmester Mogens Haugaard (Nyt Stevns) er blandt de spidskandidater, der går ind for en modregning:

- Jeg har ingen lønnede poster - hverken inden for Stevns Kommune eller uden for. Jeg blev 1. oktober 2015 formand for Østsjællands Beredskab med otte kommuner og 320.000 borgere og får ikke løn for det. Jeg var selv med til at beslutte, at denne post var en del af borgmesterlønnen og dermed ulønnet. Desuden er jeg formand for bestyrelsen for Østersø Partnerskabet for Turisme,hvilket omfatter Region Syddanmark, Region Sjælland og Hovedstadsregionen. Denne post er også ulønnet, hvilket vi også besluttede ved partnerskabets tilblivelse, skriver borgmesteren.

Steen S. Hansen (S) slår, at såfremt han vælges til borgmester, vil hans fokus være »at lede og sikre samarbejdet i Kommunalbestyrelsen og udvikle de rammer, helhedsplaner etc., der skal til for at skabe udvikling på Stevns«.

- Jeg har ingen problemer med at frasige mig yderligere vederlag, da jeg som før nævnt har mit fokus i arbejdet for borgerne på Stevns, skriver han.

Michael Graakjær (SF) kalder Vederlagskommissionens »et rigtig godt forslag«.

- Jeg kæmpede (sammen med mange gode kollegaer) for det samme i 3F og fik efter mange forsøg for nogle kongresser siden vedtaget det selvsamme forslag, gældende for 3Fs øverste ledelse, skriver han.

Der er også opbakning fra Rasmus Englund (LA), fra Line Krogh Lay (R) og Anette Mortensen (V). Sidstnævnte skriver:

- Hvis jeg er så privilegeret, at borgerne på Stevns peger på mig som borgmester, så vil min fornemmeste opgave være at have fuldt fokus på Stevns Kommune. Derfor vil det være naturligt for mig at tilbyde de øvrige medlemmer af flertalsgruppen poster i diverse bestyrelser og nævn. Jeg sidder selv i Argos (tidigere KARA/Noveren) bestyrelse, hvor der udbetales vederlag, og det vil være naturligt for mig, at en sådan post også skal tilfalde et medlem fra Plan- og Teknikudvalget fremover, skriver hun.

To spidskandidater: Thor Grønbæk (Borgerlisten Stevns) og Varly Jensen (DF) mener ikke, at spørgsmålet er relevant, da borgmesteren ikke modtager yderligere honorar for sit arbejde ud over sin borgmesterløn.

En spidskandidat kan ikke gå ind for modregning i lønnen.

- Selv en borgmester skal ikke sidde i en lønnet bestyrelse uden at modtage løn. Sidst jeg så efter, havde borgmesteren i Stevns Kommune »i kraft af sit virke« hverken urimelige eller uforklarlige privilegier, som personen modtager ved siden af sin borgmesterløn. Så jeg mener, at du adresserer et problem, der ikke eksisterer. Når det så er sagt, vil jeg som borgmester forsøge at lave en konstituering, hvor de lønnede bestyrelsesposter, som findes, går til andre personer end borgmesteren - ganske som man gør i øjeblikket, skriver Mikkel Lundemann Rasmussen (K).

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk