21. november 2017
TV 2 Lorrys direkte valgudsendelse fra Hårlevhallen varede 40 minutter og blev kvikt afviklet af studievært Lone Silberbrandt. Foto: Leif Nielsen
gallery icon

Se billedserie

TV 2 Lorrys direkte valgudsendelse fra Hårlevhallen varede 40 minutter og blev kvikt afviklet af studievært Lone Silberbrandt. Foto: Leif Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt Stevns peger på en blå borgmester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt Stevns peger på en blå borgmester
Stevns KV17 - 10. november 2017 kl. 12:42
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nyt Stevns melder nu klart ud, at borgmesteren i den næste valgperiode bør komme fra blå blok. Udtalelsen kom fra borgmester Mogens Haugaard under TV 2 Lorrys direkte valgudsendelse, der torsdag eftermiddag blev sendt fra Hårlevhallens cafeteria, skriver DAGBLADET Stevns fredag.

- Stevns er blåt og borgerligt, så derfor peger vi på en blå borgmester. Jeg tager gerne posten selv, sagde Mogens Haugaard.

Forinden havde først Anette Mortensen (V) og dernæst Steen S. Hansen (S) klart afvist, at de kommer til at indgå i en konstituering, hvor Mogens Haugaard er borgmester. Senere kom samme melding fra Line Krogh Lay (R).

Det fik programmets vært: Lone Silberbrandt til spørge borgmesteren, hvem han vil pege på, hvis der ikke kan skabes flertal for at genvælge ham selv til posten.

- Jeg vil ikke gå længere end at pege på en blå borgmester, sagde Mogens Haugaard.

Der er andre muligheder
DAGBLADET har efterfølgende spurgt borgmesteren, hvad der ligger i denne udmelding.

- Det indebærer, at det ikke nødvendigvis skal være mig. Selvfølgelig vil jeg gerne være borgmester igen, men Nyt Stevns signalerer dermed, at vi er åbne for andre muligheder, siger han.

- Men hvem kan du så pege på?
- Vi har en samarbejdsaftale med Konservative og Liberal Alliance. Og jeg håber, at Dansk Folkeparti vil være med til at sikre, at vi får en blå borgmester. Hvis vi får et flertal sammen, så kommer borgmesterposten inden for denne kreds, siger han.

- Men hvis nu ikke I får 10 mandater tilsammen, så skal du jo bredere ud i den blå blok.

- Jeg er lidt usikker på, hvad Venstre egentlig vil. Jeg forventer, at Venstre melder sig i den blå kreds, når stemmerne er talt op. Hvis vi sætter os i et rum med fire-fem blå partier om bordet, så tror jeg også, at vi finder en fælles borgmester, siger Mogens Haugaard.

- Men Venstre melder jo klart ud, at du ikke kan blive borgmester igen. Vil du til gengæld støtte Anette Mortensen?

- Jeg synes, at det er kedeligt, at Venstre melder sådan ud på forhånd og dermed kortslutter mulighederne. Jeg har talt med rigtig mange Venstre-medlemmer, som synes, at det vil være okay, hvis jeg fortsætter som borgmester. Men ellers er der jo andre muligheder i den blå kreds end Anette og mig, siger han.

Tværpolitisk eller blå?
- Hidtil har Nyt Stevns ellers fastholdt, at I er en tværpolitisk liste. Hvorfor er det så afgørende, at borgmesteren er blå?

- Det hænger sammen med vores grundlæggende værdier. Vi går efter sagen og ikke manden, og vi står for en god tone i debatten. Det er de samme værdier, som vi finder hos Konservative og Liberal Alliance, og derfor er det naturligt, at vi ønsker en blå borgmester. Jeg er liberal i mit hjerte, og det har jeg altid været, siger Mogens Haugaard.

Han tilføjer, at Nyt Stevns vil arbejde for et samarbejde på tværs af midten. Det skal være mere, end vi har set i denne valgperiode. Derfor vil det være naturligt at give et par gode, markante poster til partierne i den røde blok.

Anette Mortensen bed også mærke i Mogens Haugaards udtalelser på TV 2 Lorrys valgmøde.

- Det ændrer ikke på, at Venstre aldrig kunne finde på at pege på ham som borgmester. Om han vil pege på mig, kan jeg ikke blive klog på, men hvis det skulle vise sig at være tilfældet, lyder det da interessant, siger hun til DAGBLADET.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk