2. december 2020
Marianne Aguilar Rodriguez stiller op som nr. 4 på SF's liste.
Marianne Aguilar Rodriguez stiller op som nr. 4 på SF's liste.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny i politik: Børnene og klimaet er vigtigt for Mar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny i politik: Børnene og klimaet er vigtigt for Mar
Stevns KV17 - 08. november 2017 kl. 15:04
Af Henrik Fisker

Hendes efternavn afslører, at Spanien er hendes andet fædreland. Siden 1971 har hun været sammen med Antonio fra Sevilla, og parret har lovet hinanden troskab til det sidste.

arrow Læs også: Ny i politik: Jacob taler børnenes sag

De mødte hinanden, mens general Franco endnu regerede som diktator i Spanien, og sammen blev de ungdomsmedlemmer af det spanske socialistparti: PSOE. De har boet de seneste mange år i Danmark, heraf de fleste på Stevns. Den nu 64-årige efterlønner har været pædagog gennem et langt liv og SFO-leder gennem samfulde 26 år - både i Store Heddinge og senest i Hellested.

Men ikke alle børnene kan udtale hendes efternavn, og derfor har hun altid kun heddet Mar i institutionerne - det er samtidig hendes initialer samt det spanske navn for havet, som hun holder meget af.

Nu stiller hun for første gang op til et valg - det sker for SF, som hun har været medlem af siden ungdomsårene. Naturligt nok står børnene højt på hendes liste over mærkesager.

- Det er vigtigt for mig, at børnene er glade for at gå i dagtilbud og at gå i skole. Det skal være en god tid i deres liv. Derfor vil jeg gerne hæve andelen af uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver til 80 procent. I dagtilbud med en stor andel af udsatte børn skal der tildeles sociale normeringer, så der kommer ekstra hænder til børnene. Det gælder også for tilbud med mange tosprogede børn, som skal have mulighed for tolkebistand ved opstart samt ved forældremøder, siger Mar.

Hun har en mærkesag mere: klimaet.

- Jeg sorterer alt mit affald og vil meget gerne have andre til at gøre det samme. Jeg kan blive helt rasende, når jeg ser, hvor mange plastposer folk køber i supermarkederne. Det er jo helt unødvendigt at bruge så mange resurser, når man lige så godt kan tage sit stofnet med på indkøb. Plastposer er allerede forbudt i nogle lande - det bør det også være i Danmark. Vi kan ikke være bekendt at aflevere en klode til vores børn og børnebørn, hvor naturens resurser er brugt op, og vi er truet af klimaforandringer, siger Mar.

arrow Ny i politik: Anne vil uddelegere mere ansvar
15. november 2017 kl. 14:56 Opdateret: kl. 12:52
arrow Ny i Politik: Barndomsår med Schlüter formede Kenni
14. november 2017 kl. 16:09 Opdateret: kl. 12:56
arrow Ny i politik: Tim har respekt for alle der stiller op
13. november 2017 kl. 14:11 Opdateret: kl. 16:14
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk