15. november 2019
Socialdemokraterne på valgaftenen, mens alt endnu var uafklaret. Nu står det fast, at Steen S. Hansens hold får viceborgmesterposten samt to formandsposter for de stående udvalg. Den enlige radikale Line Krogh Lay har fået to udvalgsposter, men ikke nogen formandspost. Foto: Kenn Thomsen
Socialdemokraterne på valgaftenen, mens alt endnu var uafklaret. Nu står det fast, at Steen S. Hansens hold får viceborgmesterposten samt to formandsposter for de stående udvalg. Den enlige radikale Line Krogh Lay har fået to udvalgsposter, men ikke nogen formandspost. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fem politiske udvalg blev til fire

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fem politiske udvalg blev til fire
Opdateret 10. december 2017 kl. 08:06
Stevns KV17 - 08. december 2017 kl. 12:47
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommunalbestyrelsen får i den kommende valgperiode fire stående udvalg - ud over det lovpligtige økonomiudvalg. Det er der opnået enighed om i den nye flertalsgruppe, der med Radikales indtræden i tirsdags nu tegner sig for 13 af de 19 mandater.

arrow Læs også: Her er de nye politiske udvalg

Spørgsmålet om antal udvalg blev en varm kartoffel i sidste uge, da det daværende blå flertal meldte ud, at der skulle være hele fem stående udvalg - ét mere end i dag og ét mere end bevilget i det kommunale budget for 2018. Men da den afgående kommunalbestyrelse trådte sammen torsdag 30. november, stemte et snævert flertal på 10 mod 9 flertallets ønske ned. I denne uge kom den nye, brede konstituering med S og R om bordet - og derfor kunne disse to partier dårligt lægge stemmer til at oprette fem udvalg nu efter at have stemt for fire i sidste uge.

- Det er heller ikke nødvendigt, for vi har fået kabalen til at gå op med fire udvalg. Det var vores holdning i sidste uge, hvor vi var i opposition, og det er stadig vores holdning i denne uge, hvor vi er en del af flertallet, siger kommende viceborgmester Steen S. Hansen (S).

Men det har en pris at stå fast på sine principper. Det måtte Line Krogh Lay (R) sande, da hun tirsdag aften blev optaget i flertalsgruppen som det 13. medlem. Med kun ét mandat blev det hende, som måtte betale prisen. Som det eneste parti må Radikale acceptere ikke at få en formandspost for ét af de stående udvalg. Det er andet valg i træk, at hun står i den situation. Også efter valget i 2013 tilsluttede Radikale sig den daværende flertalsgruppe uden at få en formandspost.

- Det er et resultat af, at jeg ikke vil stemme for et femte udvalg blot for, at jeg kunne blive formand for et udvalg, og at ingen af de øvrige partier ville afgive én af deres formandsposter. Så kunne jeg have valgt at gå igen og blive en del af oppositionen. Men når man ser på, hvem den består af, er det ikke nogen ønskværdig situation, siger Line Krogh Lay.

Med blot et enkelt mandat havde Radikale rent matematisk sat kun krav på en enkelt udvalgspost. Hun har i stedet fået to og har - siger hun selv - fået lov at vælge. Hun har taget en plads i det nye Teknik,- Miljø- og Fritidsudvalg og en anden plads i Erhverv-, Arbejdsmarkeds- og Turismeudvalget.

arrow Steen, Henning, Flemming og Mikkel er de nye formænd
08. december 2017 kl. 13:34 Opdateret: kl. 08:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk