22. november 2017
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enighed om et ungdomshus på Stevns

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enighed om et ungdomshus på Stevns
Stevns KV17 - 14. november 2017 kl. 14:12
Af Erik Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Allerede i den indledende runde blev emnet introduceret af kandidaten fra Enhedslisten i panelet, da der mandag aften var vælgermøde om Store Heddinges udvikling.

- Det er sørgeligt og trist for de unge og en skændsel for kommunen, at der overhovedet ingen steder er for de unge at gå hen og være sammen i hele Stevns Kommune. Jeg mener derfor, at vi skal give hinanden håndslag på og blive enige om allerede her i aften, at i den næste valgperiode skal der komme et ungdomshus i kommunen, sagde Sejer Folke ud til de cirka 130 tilhørere, der var kommet på opfordring fra Store Heddinge Borger- og Handelsstandsforening, som var arrangør af mødet.

Formand Tim Warner stiller også op for Liberal Alliance, men denne aften var han i værtens rolle. Efter en kort velkomst overlod han styringen af mødet til Bo Drews Henriksen.

Alle 10 opstillede lister samt den frie kandidat til kommunalvalget var repræsenteret. Ud over Enhedslistens Sejer Folke var følgende politikere med i panelet:

Hans Chr. Rasmussen (Socialistisk Folkeparti), Rasmus Englund (Liberal Alliance), Line Krogh Lay (Det Radikale Venstre), Thor Grønbæk (Borgerlisten Stevns), Mikkel Lundemann Rasmussen (Det Konservative Folkeparti), Betina Baden (fri kandidat), Varly Jensen (Dansk Folkeparti), Hans Peter Michaelsen (Venstre), Mogens Haugaard Nielsen (Nyt Stevns) samt Thomas Overgaard (Socialdemokratiet).

Efter at de forskellige politikere kort havde introduceret sig selv, og hvad de overordnet arbejder for politisk, gik ordstyreren rundt med en sort hat, som han trak spørgsmål op af og lod udvalgte blandt tilhørerne læse op. Dette blev krydret med, at tilhørerne også fik lov til at stille deres egne spørgsmål undervejs.

Enhedslistens Sejer Folke, der havde indledt aftenen med sin opfordring til konsensus om et ungdomshus, kom nu på banen i igen efter et spørgsmål fra salen.

- Det er helt vanvittigt, at der ikke er et sted, hvor de unge mennesker kan mødes. Der skal simpelthen være en klub for de unge, lød hans konklusion, hvorefter ordstyreren greb situationen og lod alle i panelet svare ja eller nej til spørgsmålet, om der i den næste valgperiode skal etableres et ungdomshus/klub i Stevns Kommune.

Her svarede ingen nej. Otte svarede ja. Varly Jensen (DF) sagde ok, Thor Grønbæk (Borgerlisten Stevns) svarede: måske, mens Rasmus Englund svarede ja, men helst en privat klub.

Læs mere om valgmødet i DAGBLADET Stevns tirsdag

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk