21. november 2017
Med omkring 180 deltagere i Strøbyhallen blev søndagens valgmøde ét af de hidtil bedst besøgte i valgkampen. Foto: Henrik Fisker
gallery icon

Se billedserie

Med omkring 180 deltagere i Strøbyhallen blev søndagens valgmøde ét af de hidtil bedst besøgte i valgkampen. Foto: Henrik Fisker
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alle talte pænt om Strøby Egede, men...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle talte pænt om Strøby Egede, men...
Stevns KV17 - 13. november 2017 kl. 13:04
Af Henrik Fisker
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Alle paneldeltagere i det velbesøgte valgmøde i Strøbyhallen søndag havde kun godt at sige om Strøby Egede. Men da det kom til konkrete løfter om nye tiltag, kneb det mere med at få tilsagn fra kandidaterne.

Rasmus Englund (LA) kaldte indledningsvis byen for »det største aktiv for Stevns, fordi den har potentialet til at tiltrække flere tilflyttere«. Willy Karlslund (EL) bemærkede paradokset, at Strøby Egede er det største bysamfund, men det er ikke her, at de fleste faciliteter ligger«. Line Krogh Lay (R) noterede, at Strøby Egedes største attraktion samtidig er dens største udfordring: den smalle stribe mellem kysten og Ådalen, som skaber en trafikal flaskehals og begrænser den plads, som der bygges på. Anette Mortensen (V) priste sin hjemby, som hun var stolt af at lade sine børn vokse op i.

- Der findes ikke noget bedre sted end Strøby Egede, som den ligger der tæt på kysten, tæt på Ådalen, tæt på Køge og tæt på skoven, mente hun.

Men trods de mange pæne ord kneb det lidt med de konkrete løfter. Det stod klart, da Carsten Seersholm tog ordet fra tilhørerrækkerne og stillede fire konkrete spørgsmål til panelet:

- Kan vi få en genbrugsplads i Strøby Egede? Det kan ikke passe, at vi skal køre til Hårlev eller Store Heddinge for at aflevere affaldet. Mange tror tilsyneladende, at containeren bag Rema 1000 er en offentlig skraldespand, sagde han.

Tilsvarende efterlyste han en borgerservice i byen - gerne på biblioteket - for at hjælpe ældre mennesker, der ikke er fortrolige med digital selvbetjening, ligesom han ønskede flere læger og et offentligt forsamlingshus.

Hans ønskeseddel blev dog ikke opfyldt på mødet. Mest kontant var Thor Grønbæk (Borgerlisten Stevns):

- Det bliver fire gange nej fra mig. Det har vi ikke råd til. Kommunen kan ikke anlægge en genbrugsstation i alle landsbyer - heller ikke i Holtug, hvor jeg bor. Så må I tage affaldet med jer hjem, sagde han - og tilføjede så:

- Ja, okay - så lad være at stemme på mig, men sådan er det bare!

Og så klappede forsamlingen.
Anette Mortensen troede heller ikke på en genbrugsstation i Strøby Egede, men henviste til, at Hårlevs station flytter i 2018 og bliver døgnåbent. Og Mogens Haugaard slog fast, at en ny genbrugsstation kræver et ret stort erhvervsområde, som det bliver svært at finde i Strøby Egede.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk