17. juli 2018
Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, giver de sidste gode råd, inden Australian Open skydes i gang mandag.
Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, giver de sidste gode råd, inden Australian Open skydes i gang mandag.
Foto: Scanpix/Paul Crock/arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wozniacki-lejr forbereder sig på formstærk rumæner i Melbourne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wozniacki-lejr forbereder sig på formstærk rumæner i Melbourne

Caroline Wozniackis far og træner er forberedt på rumænsk modstander med stor selvtillid i Melbourne.

Sport - 14. januar 2018 kl. 07:25
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som topseedet burde den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki være forskånet for hård modstand, når årets første grand slam-turnering, Australian Open, skydes i gang mandag.

Men det bliver en rumænsk spiller med stor selvtillid og en dugfrisk finaleplads i WTA-turneringen, der i skikkelse af 29-årige Mihaela Buzarnescu står på den anden side af nettet mandag aften lokal tid.

- Det er helt klart, at hun kommer til Melbourne med selvtillid og vilje, siger Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, søndag efter en let omgang træning på Rod Laver Arena.

Mihaela Buzarnescu indledte sidste sæson som nummer 377 i verden, men efter et forrygende 2017 er hun kravlet mere end 300 pladser frem.

Kronen på værket blev sat i weekenden, da hun spillede sig frem til finalen i WTA-turneringen i Hobart. Her blev det dog til et nederlag til belgiske Elise Mertens.

Mens rumæneren tilsyneladende har fundet storformen kort før mødet med den danske tennisstjerne, så har Caroline Wozniacki selv fundet vej tilbage til den absolutte verdenstop, hvor hun i øjeblikket indtager andenpladsen på verdensranglisten.

Derfor handler det også om at fokusere på sig selv i første runde, mener Piotr Wozniacki.

- Vi kommer med erfaring og disciplin, og Caroline kommer som favorit, så hun skal bare koncentrere sig om sit eget spil, siger han.

Den 27-årige dansker har kun en gang tidligere mødt Mihaela Buzarnescu. Det var i sidste års udgave af US Open, hvor det blev til sejr i to sæt.

- Hun spillede helt sikkert godt i den kamp, så det bliver ikke nemt. Men jeg skal bare prøve at vinde, siger Caroline Wozniacki.