16. november 2018
Caroline Wozniacki ramte slet ikke sit topniveau i første kamp ved WTA Finals i Singapore.
Caroline Wozniacki ramte slet ikke sit topniveau i første kamp ved WTA Finals i Singapore.
Foto: Roslan Rahman/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wozniacki får sløj start på titelforsvar i Singapore

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wozniacki får sløj start på titelforsvar i Singapore

Caroline Wozniacki fik ikke sit spil til at fungere mod Karolína Plísková og tabte åbningskampen i Singapore.

Sport - 21. oktober 2018 kl. 15:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tennisspilleren Caroline Wozniacki har allerede ryggen mod muren efter sin første kamp ved WTA Finals i Singapore.

Danskeren åbnede sit titelforsvar med et nederlag på 2-6, 4-6 til Karolína Plísková fra Tjekkiet, og nu er der formentlig ikke råd til flere nederlag, hvis hun skal genvinde den lukrative og prestigefyldte turnering.

Nederlaget var en naturlig konsekvens af en halvsløj præstation med for mange fejl fra danskeren, som ikke fik sit spil til at fungere.

Hun kom ellers fint fra start, kom foran 1-0 og havde derefter to breakbolde i Plískovás serveparti.

Begge breakmuligheder blev imidlertid forspildt, og derfra fik tjekken overtaget.

Wozniacki tabte sine næste to servepartier, og bagud med 1-4 måtte hun have råd fra Piotr Wozniacki i pausen før næste parti.

Umiddelbart så det ud til at hjælpe, for på ny kom danskeren på 40-15 og havde to muligheder for at bryde tilbage.

Men Plísková hævede sit niveau, hver gang hun var i problemer. Tjekken vandt de næste fire bolde på stribe til føring på 5-1.

At det efterfølgende lykkedes Wozniacki at holde sin serv var en stakket frist, for Plísková havde ikke de store problemer med at tage det næste point og dermed første sæt med 6-2.

Mønsteret fortsatte i andet sæt, hvor danskeren ikke kunne holde sit første serveparti og derefter misbrugte flere chancer for at bryde tilbage.

Dermed bevarede tjekken initiativet, mens Wozniacki hele tiden haltede bagefter og skulle kæmpe for at holde kontakt.

Det lykkedes danskeren at afværge to matchbolde i sin egen serv ved 3-5, men Plísková ventede blot til næste parti med at gøre arbejdet færdig.

Her misbrugte Wozniacki sin niende og tiende breakbold i kampen, og Plísková kunne tage sættet med 6-4.

Wozniacki er nu under pres før de to sidste gruppekampe, hvor hun møder Elina Svitolina og Petra Kvitova. I den indbyrdes kamp mellem de to spillere vandt Svitolina i to sæt med cifrene 6-3, 6-3.