9. juli 2020
Wozniacki mener, at det føles rigtigt at afslutte karrieren nu. Det fortalte hun på et pressemøde lørdag i Melbourne forud for Australian Open.
Wozniacki mener, at det føles rigtigt at afslutte karrieren nu. Det fortalte hun på et pressemøde lørdag i Melbourne forud for Australian Open.
Foto: Stringer/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wozniacki: Karrierestop vil kunne mærkes inden første kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wozniacki: Karrierestop vil kunne mærkes inden første kamp

14 års professionel tenniskarriere kan være ovre, næste gang Wozniacki går fra banen i Australian Open.

Sport - 18. januar 2020 kl. 03:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki forsøger at forberede sig til Australian Open som til enhver anden turnering, så regner hun med, at det snart vil ramme hende, at karrieren kan være ovre efter den næste kamp.

arrow Læs også: Tauson slår Wozniacki og bliver Årets Tennisspiller

Det fortæller hun på et pressemøde lørdag i Melbourne.

Mandag tager Wozniacki hul på turneringen mod amerikanske Kristie Ahn.

Lige nu føles det ganske vist ikke så anderledes for Wozniacki, da "sommerfuglene altid vil være der". Men danskeren regner med, at det vil ændre sig.

- Når kampdagen kommer, kommer det sikkert til at føles lidt anderledes, fordi man aldrig ved, om det er ens sidste kamp, eller om man når hele vejen til finalen, siger Caroline Wozniacki.

I alt har Wozniacki 30 WTA-titler og 71 uger som nummer et på verdensranglisten bag sig.

Hun har deltaget i 51 grand slam-turneringer med Australian Open-triumfen i 2018 som højdepunktet.

Men den danske topspiller, der er kendt for sit ukuelige fightergen, har ikke svært ved at svare på, hvad hun kommer til at savne allermest.

- Den følelse efter at man har vundet en stor kamp og en stor bold - det er noget, man ikke rigtig kan få nogen andre steder, siger hun.

Wozniacki uddyber, at det bedst kan beskrives som en kortvarig fornemmelse af "aggressivitet" og "adrenalin", der pumper.

Et af de store spørgsmål, som omgiver Wozniacki før karrierestoppet, er, hvad hun vil give sig til, efter at den sidste kamp er spillet.

Her holder hun fortsat kortene tæt til kroppen, men bedyrer dog, at hun nærmest kommer til at få mere travlt end som aktiv tennisspiller.

- Min kalender er pakket helt indtil slutningen af maj og starten af juni, siger hun på pressemødet.

Efter karrierestoppet skal hun blandt andet arbejde med at skabe opmærksomhed om leddegigt, som hun fik konstateret i 2018, på rejser med veninder og forsøge at få tid til en bryllupsrejse med sin mand, David Lee, på et tidspunkt.

Derudover har hun et "par sjove projekter", som hun endnu ikke ønsker at afsløre mere om.

På trods af et forholdsvist svagt 2019 er formen fin inden den sidste turnering, påpeger danskeren.

Tidligere lørdag blev den pointe understreget i en åben træning med kroatiske Donna Vekic, nummer 20 i verden, som Wozniacki slog 6-1 i et træningssæt.

Men danskeren understreger på pressemødet, at man ikke skal lægge for meget i træningssessioner.

- Jeg har trænet godt, og kroppen har det fint, og jeg rammer boldene godt, så nu handler det bare om at være klar fra start, siger Wozniacki.

Danskeren møder Kristie Ahn natten til mandag dansk tid.

arrow Wozniacki tror på holdbare venskaber fra tennislivet
20. januar 2020 kl. 09:51 Opdateret: kl. 09:52
arrow Wozniacki: Det var en kamp jeg bare skulle igennem
20. januar 2020 kl. 06:46 Opdateret: kl. 06:48
arrow Wozniacki-træning er velbesøgt inden afskedsturnering
20. januar 2020 kl. 01:07 Opdateret: kl. 01:08
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?