17. december 2018
Wimbledon var blot den fjerde turnering for Williams, siden hun fødte sit første barn i september 2017.
Wimbledon var blot den fjerde turnering for Williams, siden hun fødte sit første barn i september 2017.
Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Wimbledon-finale sender Williams langt op på verdensrangliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wimbledon-finale sender Williams langt op på verdensrangliste

Serena Williams er gået fra nummer 181 til 28 på verdensranglisten efter nederlaget i Wimbledon-finalen.

Sport - 16. juli 2018 kl. 09:07
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om det ikke blev til den helt store triumf for den amerikanske tennisspiller Serena Williams ved det netop overståede Wimbledon, tager hun alligevel et voldsomt spring op på den verdensrangliste, som kvindernes tennisorganisation, WTA, offentliggjorde mandag.

Her går hun fra nummer 181 til nummer 28 - et spring på 153 pladser.

Wimbledon var blot den fjerde turnering for 36-årige Williams, siden hun fødte sit første barn i september 2017 og efterfølgende oplevede komplikationer i forbindelse med fødslen.

Alligevel spillede den amerikanske tennisstjerne sig i finalen, hvor det dog blev til et nederlag i to sæt til tyske Angelique Kerber, der dermed vandt sit første Wimbledon.

Kerbers sejr gør, at hun rykker seks pladser op på verdensranglisten, hvor hun nu er nummer fire.

Førstepladsen indtages af rumænske Simona Halep, der tidligere på året vandt French Open.

På herresiden springer Novak Djokovic 11 pladser op, efter at han søndag vandt Wimbledon. Han ligger nu nummer ti. Spanske Rafael Nadal, som Djokovic slog i Wimbledonsemifinalen, indtager listens førsteplads efterfulgt af Roger Federer og Alexander Zverev.

Danske Caroline Wozniacki ligger stadig nummer to på verdensranglisten, selv om hun allerede røg ud af Wimbledon i anden runde efter et nederlag til russiske Ekaterina Makarova.

Amerikanske Sloane Stephens fuldender verdensranglistens top-3.

Det danske tennistalent Clara Tauson er også at finde på verdensranglisten. Man skal dog ned på plads nummer 724, før den 15-årige danskers navn dukker op.

Sidste års vinder af Wimbledon, spanske Garbiñe Muguruza, falder med fire pladser på den nye verdensrangliste - fra tre til syv - efter hun ligesom Wozniacki røg ud i anden runde efter et nederlag til belgiske Alison Van Uytvanck.