10. august 2020
Davy Klaassen og de øvrige Werder Bremen-spillere ved endnu ikke, om de kan kalde sig bundesligaspillere i næste sæson.
Davy Klaassen og de øvrige Werder Bremen-spillere ved endnu ikke, om de kan kalde sig bundesligaspillere i næste sæson.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Werder Bremen er i bundesligalimbo efter nulløsning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Werder Bremen er i bundesligalimbo efter nulløsning

Første kamp mellem Werder Bremen og Heidenheim sluttede 0-0. Returopgøret spilles om fire dage.

Sport - 02. juli 2020 kl. 22:29
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kun i en sæson har Werder Bremen ikke deltaget i Bundesligaen, siden den blev etableret i 1963.

Men den traditionsrige fodboldklub, der har rekorden for flest sæsoner i ligaen, er i alvorlig fare for at rykke ud i år.

Tirsdag blev det 0-0 i det første af to opgør om en billet til Bundesligaen mod Heidenheim fra den næstbedste række.

Dermed er der pres på Werder Bremen før returopgøret om fire dage på Heidenheims hjemmebane.

Werder Bremen sluttede som tredjesidst i Bundesligaen, mens Heidenheim blev nummer tre på niveauet under.

Sæsonen 1980/81 var den eneste, hvor Werder Bremen ikke var at finde i Bundesligaen. Spørgsmålet er, om sæsonen 2020/21 bliver den anden.

Mens Werder Bremen har vundet det tyske mesterskab fire gange, har Heidenheim, som blev stiftet i 1846, aldrig prøvet at være i Bundesligaen.

Returopgøret mellem de to tyske klubber spilles på mandag.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?