6. december 2019
Bordeaux-keeper Benoit Costil forsøger at tale vrede fans til ro.
Bordeaux-keeper Benoit Costil forsøger at tale vrede fans til ro.
Foto: Nicolas Tucat/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vrede Bordeaux-fans afbryder ligakamp i 20 minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vrede Bordeaux-fans afbryder ligakamp i 20 minutter

Ligakampen mellem Bordeaux og Nimes blev afbrudt, efter at Bordeaux-fans invaderede baneområde.

Sport - 03. december 2019 kl. 20:01
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den franske ligakamp mellem Bordeaux og Nimes blev tirsdag aften afbrudt i næsten 20 minutter, fordi vrede Bordeaux-fans invaderede et område lige bag det ene mål.

Det viser videobilleder fra kampen.

Det var for at demonstrere utilfredshed med klubbens ledelse, at fansene invaderede baneområdet.

Dommeren afbrød kampen efter 10 minutter og sendte spillerne i omklædningsrummet.

Nogle Bordeaux-spillere gik dog i dialog med de vrede fans, og efter 20 minutters afbrydelse kunne kampen genoptages, da fansene var tilbage på tribunen.

Fansene har i en længere periode været utilfredse med ledelsen, hvilket altså kulminerede i Ligue 1-kampen tirsdag.

Fodboldmæssigt skulle fansene dog få en opmuntring, da Bordeaux efter afbrydelsen leverede et sandt målshow og knuste Nimes med 6-0.

Josh Maja førte an ved at score de første tre mål, inden Otavio lukkede med de sidste to. Indimellem scorede Nicolas De Preville til 4-0.