14. november 2019
Vito Mistrati fra Randers FC og Mikkel Kaufmann (nederst) fra AaB scorede begge, da Randers og AaB delte med 3-3 i 3F Superligaen fredag.
Vito Mistrati fra Randers FC og Mikkel Kaufmann (nederst) fra AaB scorede begge, da Randers og AaB delte med 3-3 i 3F Superligaen fredag.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vito Mistrati ser stor styrke i Randers-reserver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vito Mistrati ser stor styrke i Randers-reserver

Randers var uden seks stamspillere mod AaB, og Vito Mistrati ser det som en styrke at få 3-3 med fra kampen.

Sport - 08. november 2019 kl. 22:09
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det var noget af et målorgie, da Randers og AaB spillede 3-3 i fredagens brag i 3F Superligaen.

Her var Randers uden seks stamspillere, da eksempelvis prominente navne som Saba Lobjanidze, Patrik Carlgren og Erik Marxen alle var ude af opgøret.

Det skadesramte Randers hold fik en frygteligt start, men endte alligevel med at føre to gange, inden AaB udlignede til 3-3.

Midtbanespiller Vito Mistrati var en af de valgte i fraværet på stamspillere hos Randers, og han tøvede ikke med at fremhæve truppens styrke efter alle udskiftningerne.

Mistrati ærgrer sig dog over, at kronjyderne lukkede tre mål ind i en ellers god kamp.

- Vi havde en masse almindelige startere ude, men der kom spillere ind og præsterede. Det er et meget godt udtryk for truppens styrke lige nu.

- Alle spillede en rigtig god kamp. Men det er lidt mærkeligt at stå her og have lukket tre mål ind, og sige at vi spillede en god kamp, siger Mistrati.

Selv krydrede midtbaneslideren en flot præstation med en scoring og en assist. Han var lettet over endelig at få bevist, hvorfor Randers købte ham i Hobro i sommer.

- Det er dejligt at få bevist, at trods en svær start, så kan jeg godt levere her i Randers, men jeg ville selvfølgelig hellere have haft de tre point, siger Mistrati.

Den helt store AaB-overraskelse i denne sæson er Mikkel Kaufmann, og han kvitterede endnu engang med to scoringer, hvorfor han noget overraskende nu er AaB-topscorer.

- Da jeg lavede en udviklingsplan i sommer, da skulle jeg have to startpladser, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg pludselig ville være topscorer.

- Vi sad fuldstændig på Randers i anden halvleg, så det er tungt kun at få et point, men vi skulle have været bedre defensivt, siger Kaufmann.

Han står noteret for syv scoringer, hvilket er en mere end AaB-anfører Lucas Andersen.