26. september 2020
LPGA-touren aflyser to turneringer i Thailand og Singapore som følge af virusudbruddet i Kina. Her ses danskeren Nicole Broch Larsen, der er fast deltager på LPGA-touren.  (Arkivfoto).
LPGA-touren aflyser to turneringer i Thailand og Singapore som følge af virusudbruddet i Kina. Her ses danskeren Nicole Broch Larsen, der er fast deltager på LPGA-touren. (Arkivfoto).
Foto: Eric Bolte/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virusudbrud sætter stopper for to golfturneringer i Asien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virusudbrud sætter stopper for to golfturneringer i Asien

To turneringer i Thailand og Singapore for verdens bedste kvindelige golfspillere er aflyst, oplyser LPGA.

Sport - 10. februar 2020 kl. 04:35
Af Ritzau

Udbruddet af et nyt og potentielt livstruende virus i Kina har medført adskillige aflysninger af sportsbegivenheder i landet, og mandag er to turneringer for verdens bedste kvindelige golfspillere andre steder i Asien blevet aflyst.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

Det drejer sig om en turnering i henholdsvis Thailand og Singapore, oplyser oplyser LPGA-touren.

Begge turneringer skulle have været afviklet senere i februar.

- Det er altid en svær beslutning at aflyse turneringer, og LPGA værdsætter den forståelse og alle de bestræbelser, som titelsponsorerne har udvist, skriver LPGA blandt andet i en meddelelse.

- Sundhed og sikkerhed for vores spillere, tilskuere og alle, som er involveret i en turnering, er altid vores højeste prioritet.

Den aflyste turnering i Thailand skulle være afviklet fra 20. til 23. februar i Pattaya, mens aflysningen i Singapore går ud over HSBC Women's World Championship fra 27. februar til 1. marts.

I januar valgte LPGA at aflyse en turnering i Hainan i Kina, der skulle være spillet fra 5. til 8. marts.

Virusudbruddet har medført aflysninger af en række store sportsbegivenheder i Kina. Deriblandt VM i indendørsatletik i Nanjing den 13. til 15. marts, som er udskudt til næste år.

Kinas fodboldforbund har sat sæsonstarten for landets bedste liga i bero, og badmintonturneringen China Masters i provinsen Hainan er aflyst, efter at flere spillere trak sig.

Også en af den kinesiske sportskalenders største begivenheder, Formel 1-grandprixet i Shanghai i april, kan ifølge avisen South China Morning Post komme i farezonen.

Udbruddet af et nyt coronavirus har spredt sig fra Wuhan i Kina til resten af landet samt yderligere omkring 25 lande.

Indtil videre er 908 mennesker i Kina døde som følge af virusset, mens der er registreret over 40.000 smittetilfælde. Antallet af nye dødsfald og nye tilfælde af smittede bliver offentliggjort dagligt i Kina.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Har debatten om sexisme taget overhånd?