24. februar 2020
AaB åbner foråret i Superligaen 16. februar med en udekamp i Silkeborg.
AaB åbner foråret i Superligaen 16. februar med en udekamp i Silkeborg.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Virusfrygt får AaB til at droppe testkamp mod Wuhan-klub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Virusfrygt får AaB til at droppe testkamp mod Wuhan-klub

Frygt for at blive smittet med coronavirus får AaB til at aflyse testkamp mod kinesisk klub.

Sport - 29. januar 2020 kl. 14:52
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Superligaklubben AaB skal alligevel ikke møde Wuhan Zall FC fra Kinas bedste række i en testkamp.

Oprindeligt skulle de have mødtes på tirsdag under superligaklubbens træningslejr i det sydlige Spanien, men frygt for at blive smittet med coronavirus har fået AaB til at droppe testkampen.

Det siger administrerende direktør Thomas Bælum til AaB's hjemmeside.

- Vi er bevidste om, at risikoen for smitte måske er mikroskopisk, og at der stadig er meget, man ikke ved om virusset, men i samråd er ledelse, trænerstab og sundhedssektor blevet enige om ikke at løbe nogen som helst risiko for spillere, trænere og ledere.

- Det er selvfølgelig ærgerligt for os, hvis vi ikke finder en anden modstander på træningslejren, men i det store billede er situationen jo allermest ulykkelig for Wuhan-klubben og deres landsmænd, siger Thomas Bælum.

Det frygtede coronavirus menes at stamme fra et dyremarked i netop Wuhan. Frem til onsdag har mindst 136 mennesker mistet livet i Kina som følge af coronavirusset.

Ifølge eksperter tyder alt på, at virusset har smittet fra dyr til mennesker, og at smitten kan føres videre fra menneske til menneske.