29. september 2021
Viktor Axelsen er klar til at spille om guld ved OL efter en semifinalesejr over OL-sensationen Kevin Cordón.
Viktor Axelsen er klar til at spille om guld ved OL efter en semifinalesejr over OL-sensationen Kevin Cordón.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viktor Axelsen spiller sig i OL-finalen med uventet besvær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viktor Axelsen spiller sig i OL-finalen med uventet besvær

Viktor Axelsen havde problemer mod Kevin Cordón fra Guatemala, men er klar til karrierens første OL-finale.

Opdateret 01. august 2021 kl. 07:32
Sport - 01. august 2021 kl. 06:40
Af Ritzau

Viktor Axelsen er sikker på at udvide sin olympiske medaljesamling, og det bliver med en medalje af et mere ædelt metal, end den han allerede ejer.

Den fynske badmintonstjerne skal nemlig spille OL-finale mandag eftermiddag dansk tid.

arrow Læs også: FAKTA: Her er Viktor Axelsens vej til OL-finalen

Det står klart, efter at Axelsen søndag besejrede OL-sensationen Kevin Cordón fra Guatemala i to sæt.

Axelsen levede op til den klare favoritværdighed, men var alligevel yderst udfordret, da han vandt 21-18, 21-11. Først til sidst i kampen viste den forventede klasseforskel sig.

I finalen venter den forsvarende olympiske mester, kineseren Chen Long. Kineseren vandt sin semifinale over indoneseren Anthony Ginting med 21-16, 21-11.

I semifinalen var alt presset på Viktor Axelsen. Danskeren kan fremvise en lang liste af store internationale meritter, som blandt andet OL-bronzemedaljen fra Rio i 2016 og VM-titlen fra 2017.

Til sammenligning har Kevin Cordón, der indtager en beskeden plads som nummer 59 på verdensranglisten, aldrig triumferet i turneringer med deltagelse af de bedste danske og asiatiske spillere.

Den mellemamerikanske badmintonspiller har dog en smash i absolut verdensklasse, og det er den væsentligste årsag til, at han uventet er nået frem til en plads blandt OL's bedste fire spillere.

Viktor Axelsen blev også udsat for flere af guatemalanerens uimodståeligt hårde smasher, og i tillæg viste undertippede Kevin Cordón også flere prøver på storspil ved nettet.

Derfor var Viktor Axelsen hårdt presset i første sæt, og danskeren skal være glad for, at Cordon blandt andet dummede sig med to servefejl i den sidste del af sættet.

Axelsen tilspillede sig to sætbolde, men skulle bare bruge en enkelt, før han smadrede fjerbolden i gulvet og vandt sættet.

- Det er ikke ovre endnu, lød det fra både Axelsen og landstræner Kenneth Jonassen i den korte sætpause.

Den danske duo havde ret i, at der ikke var råd til at miste fokus. For selv om Kevin Cordón havde ryggen mod muren, gik han fortsat uimponeret til værks og blev belønnet for det.

Et par stærk krydssmasher banede vej for en guatemalansk føring på 5-3, før Axelsen generobrede kontrollen og vandt syv dueller i træk.

Midtvejs i sættet lød danskerens forspring på 11-6, og Kevin Cordón døjede tilsyneladende med at håndtere, at han nu stod på medvindssiden.

Samtidig blev den fysiske forskel på de to spillere tydeligere og tydeligere, og det samme gjorde niveauforskellen på de to.

OL-finalen mellem Viktor Axelsen og Chen Long begynder tidligst 13.50 mandag eftermiddag dansk tid. Det præcise starttidspunkt afhænger af, hvor lang bronzekampen bliver.

arrow Hjertebanken vækkede Axelsen: Medalje betyder vildt meget
01. august 2021 kl. 07:25 Opdateret: kl. 07:26
Stemmer du til kommunalvalget i år?