13. december 2018
Viborgs træner Steffen Højer så sit hold sætte endnu tre point ind på kontoen i toppen af 1. division. (Arkivfoto)
Viborgs træner Steffen Højer så sit hold sætte endnu tre point ind på kontoen i toppen af 1. division. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Viborg forlænger Helsingørs problemer i 1. division

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Viborg forlænger Helsingørs problemer i 1. division

Viborg konsoliderede duksepladsen i 1. division med en sikker sejr på 3-1 ude mod bundholdet FC Helsingør.

Sport - 12. november 2018 kl. 20:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Viborg fortsætter kursen mod en oprykning til Superligaens, mens FC Helsingør stadig har svært ved at finde niveauet efter nedrykningen til 1. division i sommer.

Mandag aften tog Viborg en sikker sejr på 3-1 ude mod Helsingør, og holdet har nu fem point ned til nummer to i rækken, som er Silkeborg, godt halvvejs gennem sæsonen.

Derimod ser det skidt ud for nedrykkerne Helsingør, der skraber bunden med 16 point.

Der var blot spillet tre minutter, da Helsingørs venstreside blev spillet tynd. Bolden blev lagt ind foran til Christian Sivebæk, som drejede føringsmålet i kassen.

Godt et kvarter senere udbyggede Andreas Albers Viborg-føringen, da han kastede sig frem og dirigerede en lidt forkølet afslutning i nettet tæt under mål.

Den nordsjællandske klub har haft det svært efter nedrykningen fra Superligaen i sommer og havde inden kampen blot scoret 16 mål i 16 kampe.

Med blot tre sejre og syv uafgjorte kampe skraber Helsingør bunden, og da Andreas Albers med et hovedstødsmål fem minutter efter pausen gjorde det til 3-0, lignede det en afgørelse.

Daniel Jørgensen fik headet en reducering ind under lidt klumpspil ved et hjørnespark med 20 minutter igen, men tættere på point kom hjemmeholdet ikke.