15. maj 2021
Ingame-leader Casper "Cadian" Møller og holdkammeraterne fra Heroic var søndag oppe mod russiske Gambit i den afgørende kamp ved Blast Premier Spring Showdown. (Arkivfoto)
Ingame-leader Casper "Cadian" Møller og holdkammeraterne fra Heroic var søndag oppe mod russiske Gambit i den afgørende kamp ved Blast Premier Spring Showdown. (Arkivfoto)
Foto: Cooper Neill/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Verdensettere sørger for danskerløs Blast-finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensettere sørger for danskerløs Blast-finale

Heroic kommer ikke med i sommerens finaleturnering i Blast Premier Spring-sæsonen efter nederlag til Gambit.

Sport - 18. april 2021 kl. 23:39
Af Ritzau

Det var den sidste plads til juni måneds finaleturnering i Blast Premier Spring-sæsonen, som var på spil, da det danske Counter-Strike-hold Heroic søndag tørnede sammen med de russiske verdensettere fra Gambit.

Den plads gik til russerne, der vandt kampen mod danskerne med 2-1.

Det var ikke mere end en uge siden, at Heroic tog en af holdets største sejre nogensinde, da det danske hold strøg til tops ved ESL Pro League med en finalesejr over netop Gambit.

Det russiske hold har været i storform i år og topper lige nu verdensranglisten foran Astralis og Heroic.

I søndagens duel kom Heroic foran 3-0 på første map, men herfra overtog Gambit kontrollen med kampen. Danskerne havde det svært og tabte med 6-16.

På anden map stod det 5-5, før Heroic tog kontrollen og sendte duellen ud i tredje og afgørende map med 16-9.

Her så det godt ud for Heroic, der kom foran 7-0, men russerne holdt hovedet koldt og snuppede sejren med 16-12 i en tæt duel.

Seks hold havde allerede kvalificeret sig til sæsonfinalen i juni i et gruppespil tidligere på året. Tidligere søndag tog G2 den anden af de to tilbageværende pladser i finaleturneringen.

Astralis har ikke kvalificeret sig til finalerne.

Der er 2,6 millioner kroner i præmiepuljen ved finalerne. Vinderholdet får omkring 1,4 millioner.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?