26. maj 2019
Jacob Schoop og resten af Vejle-mandskabet ser frem til de kommende nedrykningskampe.
Jacob Schoop og resten af Vejle-mandskabet ser frem til de kommende nedrykningskampe.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vejle føler sig godt rustet til nedrykningsdrama

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle føler sig godt rustet til nedrykningsdrama

Vejle-spillerne mener, at holdet står godt rustet før de altafgørende nedrykningskampe, der venter forude.

Sport - 21. april 2019 kl. 22:05
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vejle Boldklub tabte søndag aften 2-4 hjemme til AGF, og holdet kan ikke længere undgå at ende på sidstepladsen i Superligaens nedrykningspulje 1.

Vejle har 28 point inden sidste runde i nedrykningspuljerne, mens Sønderjyske på tredjepladsen har 32 point, og derfor kan vejlenserne ikke længere nå at indhente nogle af holdene i puljen.

Dermed kan holdet se frem til to playoffopgør mod enten Hobro eller Vendsyssel fra den anden nedrykningspulje om at undgå direkte nedrykning.

Vejle-profil Mads Greve ser frem til de to direkte nedrykningskampe.

- Det bliver nogle fede kampe, så det glæder jeg mig til.

- Vi er godt rustet til de kampe, for vi har haft et godt nedrykningsslutspil og blevet gradvist bedre og bedre, siger Mads Greve.

Vejle-anfører Jacob Schoop mener, at holdet skal fortsætte de gode takter fra det igangværende nedrykningsslutspil.

- Jeg synes, at vi har været gode i det her slutspil. Vi har spillet god fodbold og fået en masse ting til at fungere.

- Det kan jeg ikke se, hvorfor vi ikke skulle få til at ske igen, siger Jacob Schoop.

Vejle var ikke spået mange chancer i puljen, men ikke desto mindre havde holdet inden søndagens kamp mod AGF ikke tabt en kamp i nedrykningsslutspillet.

- Det viser, at vi er inde i en god periode, som vi skal udnytte og ride videre på, siger Schoop.

- Jeg tror, vi overlever. Det er jeg faktisk sikker på, slutter Mads Greve.

Vejle skal i sidste runde en tur til Haderslev og møde Sønderjyske, men opgøret er uden betydning for vejlenserne.