21. september 2021
Efter at have siddet ude med en knæskade siden oktober sidste år var Virgil van Dijk torsdag tilbage på grønsværen for Liverpool.
Efter at have siddet ude med en knæskade siden oktober sidste år var Virgil van Dijk torsdag tilbage på grønsværen for Liverpool.
Foto: Sebastian R''ppold/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Van Dijk gør comeback for Liverpool efter lang skadespause

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Van Dijk gør comeback for Liverpool efter lang skadespause

Både Virgil van Dijk og Joe Gomez var torsdag tilbage, da Liverpool tabte en testkamp til Hertha Berlin.

Sport - 30. juli 2021 kl. 00:28
Af Ritzau

For første gang i ni måneder var forsvarsprofilen Virgil van Dijk torsdag tilbage for Liverpool efter en langvarig skade.

Den 30-årige hollænder pådrog sig en ledbåndsskade i det ene knæ i et lokalopgør mod Everton i oktober sidste år og måtte opereres.

Han missede efterfølgende resten af sæsonen, hvor Liverpool ikke formåede at forsvare Premier League-titlen, ligesom at han missede det forsinkede EM.

Torsdag blev han skiftet ind i en venskabskamp mod Hertha Berlin i det 69. minut. På det tidspunkt var Liverpool bagud 2-3.

Kort tid efter gjorde den dobbelte målscorer Stevan Jovetic det til 4-2 for Bundesliga-klubben, inden Liverpools Alex Oxlade-Chamberlain satte bolden i nettet i det 88. minut og gjorde det til slutresultatet 3-4.

- Det er svært at sætte ord på, hvordan jeg har det. Men det er vigtigt for mig at sige, at jeg føler mig taknemmelig over at have støtte fra så mange utrolige mennesker. Kirurgen, min fysioterapeut, trænere og personalet har været med mig siden dag ét, skriver Virgil van Dijk på Twitter efter kampen.

Torsdagens kamp blev spillet på Tivoli Neu i Innsbruck i Østrig.

Også Joe Gomez vendte torsdag tilbage til Liverpool efter en langvarig knæskade. Den 24-årige englænder pådrog sig en knæskade til træning forud for en kamp for England i november sidste år og måtte efterfølgende opereres.

Ifølge Liverpool-manager Jürgen Klopp er det "dejligt at have de to tilbage".

- Jeg er ikke helt sikker, men det er omkring 260 dage for Virg og en smule færre for Joe, hvor de ikke har spillet fodbold, så det er dejligt at have dem tilbage, siger Klopp.

- Det her var det første skridt, og det var meget vigtigt, tilføjer han.

Liverpool skyder den nye Premier League-sæson i gang mod oprykkerne fra Norwich den 14. august.

Synes du, at kommunen er der for dig?