27. oktober 2020
Michael Valgren havde det svært i Tour de France, men er alligevel et af Danmarks vigtigste kort ved VM.
Michael Valgren havde det svært i Tour de France, men er alligevel et af Danmarks vigtigste kort ved VM.
Foto: Benoit Tessier/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valgren varsler aktivt dansk hold i jagt på ny VM-triumf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valgren varsler aktivt dansk hold i jagt på ny VM-triumf

Michael Valgren er spændt på, hvordan benene reagerer ovenpå tre ugers Tour de France-strabadser.

Sport - 27. september 2020 kl. 10:19
Af Ritzau

Det danske landshold kommer til at være synligt og aktivt i søndagens VM i Italien.

Sådan lyder det fra en tændt Michael Valgren, der er en del af det otte mand store hold, der forsøger at køre Jakob Fuglsang frem til en topplacering.

- I kommer til at os i front ret tidligt. Vi tror, vi kan vinde, så vi vil tage teten og føre lidt for at holde sammen på det, siger Michael Valgren umiddelbart før starten på et løb, han altid glæder sig til.

- Der er de der sommerfugle i maven. VM er et af årets fedeste løb. At køre for sin nation er lidt specielt. Det er en ære, siger han.

Den 28-årige NTT-rytter er selv blevet henholdsvis nummer syv og seks ved VM de sidste to år og plejer at være godt kørende i det prestigefyldte løb.

Denne gang er han spændt på, hvordan benene reagerer på 258,2 kilometer blot en uge efter afslutningen på Tour de France.

- Det får vi se. Jeg tror, det er okay. Det skal nok blive en god dag. Men det er altid svært at vurdere efter Touren.

- Nogle dage går det godt, andre dage går det skidt. Men jeg synes, jeg havde en god følelse i går (lørdag, red.), siger Michael Valgren.

Hans egen opgave bliver at holde sig blandt favoritterne til langt hen i løbet. Derefter skal han forsøge at tage brodden af angrebsforsøg fra de lande, der kan være en trussel for Fuglsang.

- Der kører altid udbrud afsted før finalen. Dem skal jeg forsøge at dække af, så de ikke får lov at køre nogen steder. Jakob skal så langt ind i løbet som muligt uden at bruge kræfter, siger Michael Valgren.

Foruden Valgren og Fuglsang består det danske hold af Niklas Eg, Jonas Gregaard, Jesper Hansen, Mikkel Honoré, Christopher Juul-Jensen og Casper Pedersen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?