7. marts 2021
I Mikkel Hansens fravær mod Japan var der uvant meget spilletid i angrebet til Lasse Andersson, der trods sine maveproblemer blev noteret for næsten 53 minutter på banen.
I Mikkel Hansens fravær mod Japan var der uvant meget spilletid i angrebet til Lasse Andersson, der trods sine maveproblemer blev noteret for næsten 53 minutter på banen.
Foto: 10030 Jonas Ekströmer/Tt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VM-dansker er klar til at bide maveproblemer i sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VM-dansker er klar til at bide maveproblemer i sig

Lasse Andersson er en af mange danske spillere, der er plaget af maveproblemer. Men han er klar mod Kroatien.

Sport - 24. januar 2021 kl. 15:23
Af Ritzau

Med næsten 53 minutter på banen var Lasse Andersson en af de spillere, der fik mest spilletid, da håndboldlandsholdet besejrede Japan ved VM lørdag aften.

Og det endda på trods af, at han ligesom så mange andre i den danske lejr i Egypten har været plaget af uro i maven i de seneste dage.

arrow Læs også: Mikkel Hansen i bedring: Har aldrig haft sådan en tur før

Men Andersson er ikke så hårdt ramt som eksempelvis Mikkel Hansen, og han er klar til at gå på banen igen mod Kroatien mandag.

- Det er noget, man bider i sig. Det er ikke første gang, jeg har spillet med det ene eller det andet problem, og det kommer jeg nok til igen. Det går okay, så for mig er der ikke det store at frygte, siger Lasse Andersson.

Han beskriver situationen som den, mange turister oplever, når de er på ferie i lande, hvor maden ikke ligner den danske.

- De fleste, der har været i Mellemøsten eller andre steder, har oplevet, at det ikke er helt de samme råvarer, som vi får derhjemme. Det skal maven lige vænne sig til, men det er ikke altid lige rart, siger han.

En lang række spillere og ledere er eller har været plaget af problemer med maven i større eller mindre grad.

Det er det seneste forstyrrende element i en turnering, hvor der i forvejen er rigeligt at forholde sig til med coronatruslen og indespærringen i en hotelboble det meste af døgnet.

- Vi prøver at holde den gode stemning, selv om der er nogle udsving. Det er sløjt nok i forvejen med den samme brune mad hver dag. Der er op- og nedture, og det tror jeg også, de andre hold har.

- Man må gøre, hvad man kan, og prøve at holde humøret oppe, uanset hvilken situation man står i. Ellers kan det blive en meget, meget lang måned, siger Lasse Andersson.

arrow Landstræner melder skrantende stjerner klar til Egypten
26. januar 2021 kl. 10:26 Opdateret: kl. 10:28
arrow VM-styrmand er ligeglad med udskældt egyptisk heppekor
26. januar 2021 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:46
arrow Reservernes festdag giver dansk VM-humør et ekstra løft
26. januar 2021 kl. 00:15 Opdateret: kl. 00:16
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?