22. maj 2018
Christian Eriksen lagde op til Tottenhams mål til 1-0 mod Manchester United.
Christian Eriksen lagde op til Tottenhams mål til 1-0 mod Manchester United.
Foto: Reuters/Carl Recine
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: United sikrer FA Cup-finale efter comeback mod Tottenham

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

United sikrer FA Cup-finale efter comeback mod Tottenham

Selv om Tottenham kom foran 1-0, endte Manchester United med at avancere til finalen i FA Cuppen.

Sport - 21. april 2018 kl. 20:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I et underholdende opgør spillede Manchester United sig lørdag aften i finalen i den traditionsrige pokalturnering FA Cup efter en sejr på 2-1 over Tottenham.

Kampen startede i et hæsblæsende tempo, og publikum på Wembley blev godt underholdt af to velspillende hold.

Danske Christian Eriksen var i kampens begyndelse i et sprudlende spillehumør, og det blev allerede omsat til mål cirka ti minutter inde i kampen.

Efter et par hurtige kombinationer endte bolden på højrekanten hos den danske stjerne, som med et fremragende indlæg fandt en fremstormende Dele Alli, der bragede bolden ind bag David de Gea.

Føringen holdt dog kun et kvarters tid, inden Manchester Uniteds stjerner kom i gang.

Paul Pogba viste fornemt overblik, da han smed et præcist indlæg ind i feltet til Alexis Sánchez, som på flotteste vis headede bolden i mål.

Herefter faldt kampen lidt til ro, og United fik langsomt overtaget. Det var dog alligevel Tottenham, som var tættest på at score inden pausefløjtet.

Eric Dier prøvede lykken fra lang afstand. Bolden snittede Chris Smalling, og en paralyseret David de Gea så derfor bolden ramme stolpen.

Anden halvleg begyndte uden de store åbne chancer, men efter en times spil bragte Ander Herrera United i front.

Et lidt for forsigtigt forsvarsindgreb fra Kieran Trippier betød, at Sanchez kunne lægge bolden ind i feltet, inden den lidt tilfældigt endte hos Herrera.

Spanieren skød den gennem forsvarerens ben og forbi målmand Michel Vorm, som nok burde have gjort mere ved den.

I kampens sidste femtedel lagde Tottenham et tungt pres for at nå frem til en udligning, men London-klubben havde svært ved at få dirket op for Uniteds solide defensiv, og kampen endte derfor 2-1.

Den anden finalist findes søndag, når Chelsea og Southampton tørner sammen.