27. september 2021
Remco Evenepoel skal køre PostNord Danmark Rundt i august. (Arkivfoto)
Remco Evenepoel skal køre PostNord Danmark Rundt i august. (Arkivfoto)
Foto: Dario Belingheri/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungt belgisk cykelfænomen: Jeg skal køre Danmark Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungt belgisk cykelfænomen: Jeg skal køre Danmark Rundt

Remco Evenepoel har afsløret, at han skal køre PostNord Danmark Rundt i august.

Sport - 28. juli 2021 kl. 21:04
Af Ritzau

Det danske cykelpublikum får fornøjelsen af lidt af et cykelfænomen, når PostNord Danmark Rundt løber af stablen i august.

Quick-Step-holdet tager således 21-årige Remco Evenepoel med til Struer, hvor løbet starter 10. august. Det bekræfter belgieren, der spås en kæmpe karriere.

Det skriver TV 2 med henvisning til det hollandske medie Wielerfits.

- Jeg skal køre Danmark Rundt for at få noget løbsrytme, siger Evenepoel.

Det er ikke utænkeligt, at Quick-Step kommer til at satse på en samlet sejr til Remco Evenepoel, der første gang gjorde alvorligt opmærksom på sig selv, da han vandt Clasica San Sebastian foran Greg Van Avermaet i 2019.

I 2020 fortsatte han sin vilde fremmarch og vandt bogstavelig talt alle etapeløb, han stilede op i, indtil han kom slemt til skade i Lombardiet Rundt.

På vej mod et topresultat kørte han ud over en bro, brækkede sit bækken og var tæt på at skulle tilbringe resten af livet i kørestol.

Så galt gik det ikke, og han gjorde comeback på den store scene i Giro d'Italia tidligere i år. Han udgik efter 17 etaper, men vandt senere det samlede klassement i Belgien Rundt.

Remco Evenepoel har senest været i aktion ved OL i Tokyo, hvor han blev nummer 49 i linjeløbet og ni på enkeltstarten.

PostNord Danmark Rundt begynder 10. august og varer til 14. august.

Stemmer du til kommunalvalget i år?