21. november 2018
Tennis Integrity Unit (TIU) er nedsat af Det Internationale Tennisforbund (ITF) for at bekæmpe matchfixing og har base i London.
Tennis Integrity Unit (TIU) er nedsat af Det Internationale Tennisforbund (ITF) for at bekæmpe matchfixing og har base i London.
Foto: Toby Melville/arkiv/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ukrainske tennisbrødre får livstidskarantæne for matchfixing

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukrainske tennisbrødre får livstidskarantæne for matchfixing

Gleb og Vadim Alekseenko er dømt for matchfixing ved at have fået en tredje part til at spille på deres kampe.

Sport - 16. oktober 2018 kl. 02:59
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De ukrainske tvillingbrødre Gleb og Vadim Alekseenko er blevet udelukket fra tennis på livstid og har hver fået en bøde på 250.000 dollar - svarende til godt 1,6 millioner kroner.

Det sker for flere tilfælde af matchfixing og korrupt spil.

Det er Tennis Integrity Unit (TIU), som er nedsat af Det Internationale Tennisforbund (ITF) for at bekæmpe matchfixing, der har efterforsket brødrene.

Baseret på denne efterforskning blev brødrene mandag fundet skyldige i matchfixing og korrupt spil.

Dermed må de ikke deltage i eller være til stede ved turneringer, som er organiseret af ITF eller nationale forbund.

De 35-årige brødre har begået lovovertrædelser i Rumænien, Rusland, Tyskland og Tyrkiet fra juni 2015 til januar 2016. De har således fået en tredje part til at placere væddemål på kampe, som de afgjorde.

Vadim Alekseenko er nummer 1113 på verdensranglisten og nåede i juni 2014 karrierens højdepunkt som nummer 497.

Gleb Alekseenko er rangeret som nummer 1724 og nåede sit højeste i maj 2011 som nummer 609.