24. september 2020
Kamil Wilczeks skifte til FCK har fået mange Brøndby-fans til at se rødt. Nu er polakkens navn blevet fjernet fra væggen med navne på Brøndbys landsholdsspillere, der hænger på Brøndby Stadion.
Kamil Wilczeks skifte til FCK har fået mange Brøndby-fans til at se rødt. Nu er polakkens navn blevet fjernet fra væggen med navne på Brøndbys landsholdsspillere, der hænger på Brøndby Stadion.
Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ukendte fjerner Kamil Wilczeks navn fra Brøndbys landsholdsvæg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ukendte fjerner Kamil Wilczeks navn fra Brøndbys landsholdsvæg

Skiftet til FCK satte sindene i kog hos Brøndbys fans, og nu er polakkens navn fjernet fra landsholdsvæg.

Sport - 07. august 2020 kl. 11:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ukendte gerningsmænd har fjernet Kamil Wilczeks navn fra den landsholdsvæg med navne på klubbens landsholdsspillere gennem tiden, der pryder Brøndby Stadion.

Twitter-kontoen Ultras Danmark viste tidligere fredag et billede, hvor man kunne se en del af landsholdsvæggen.

Her fremgik det, at Kamil Wilczeks navn var blevet fjernet.

Ritzau har været i kontakt med Brøndby, der bekræfter, at navnet er blevet fjernet.

Kamil Wilczek var torsdag den mest omtalte mand i dansk fodbold, da han skiftede fra Göztepe til FC København.

For cirka et halvt år siden forlod han Brøndby efter fire målrige år for at tage til Tyrkiet, og skiftet til Brøndbys ærkerival satte derfor sindene i kog hos både Brøndby- og FCK-fans.

- Jeg har fået beskeder på sociale medier, men dem kigger jeg ikke på. Jeg bliver nødt til at fokusere på fodbolden og ikke alt det rundt om den, sagde Kamil Wilczek torsdag, da han for første gang trænede med FCK-truppen.

- Jeg forstår dem godt, men de skal også forstå mig.

- Jeg er glad for, at FCK ringede til mig, og jeg har skrevet under, så jeg kan tage et nyt skridt i min karriere, sagde angriberen.

Ifølge Ekstra Bladet mødte flere hundrede Brøndby-fans torsdag aften op på Brøndby Stadion, angiveligt for at afbrænde trøjer med Kamil Wilczeks navn på ryggen.

Der blev affyret fyrværkeri og sunget smædesange mod polakken, men afbrændingerne begrænsede sig ifølge Ekstra Bladet til et par plakater med Wilczek, inden aktionen sluttede.

32-årige Kamil Wilczek scorede sidste efterår 17 ligamål for Brøndby. Det betød, at han kun var et mål fra at ende som delt topscorer i Superligaen, selv om han slet ikke var med i forårssæsonen.

I alt nåede han at score 92 mål i 163 kampe i de fire år, han var i klubben.

Har debatten om sexisme taget overhånd?