6. december 2019
Aleksander Ceferin vil se forbedringer i VAR, da der i øjeblikket er for mange uklarheder. Det fungerer også for langsomt og griber ind i spillets rytme, mener han.
Aleksander Ceferin vil se forbedringer i VAR, da der i øjeblikket er for mange uklarheder. Det fungerer også for langsomt og griber ind i spillets rytme, mener han.
Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uefa-præsident: Videodomme er ved at ændre fodbolden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uefa-præsident: Videodomme er ved at ændre fodbolden

Aleksander Ceferin er ikke tilfreds med den måde, som VAR fungerer på. Uefa-præsidenten ønsker ændringer.

Sport - 04. december 2019 kl. 19:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Videoteknologien VAR (Video Assistant Referee) har de senere år gjort sit indtog i fodbolden.

Præsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), Aleksander Ceferin, er dog ikke tilhænger af alt, hvad VAR har ført med sig.

Ceferin mener, at VAR sløver spillet, og at jagten på at få korrekte domme har hidtil været forgæves.

- Spillet ændrer sig, og vi frygter, at det ændrer sig for meget, siger Uefa-præsidenten efter et møde i forbundets eksekutivkomité.

- Fodbolden har brug for usikkerhed, fordi spillerne laver fejl, og dommeren må tage det ansvar på sig - ikke nogle mennesker, der sidder i en varevogn eller en bygning 500 kilometer fra stadion.

- Jeg kan godt leve med det faktum, at dommere er almindelige mennesker, der laver fejl. Men når teknologien laver fejl, så er det et problem, mener Ceferin.

Aleksander Ceferin slår fast, at han ikke er modstander af VAR, men det skal være "tydeligere, hurtigere og knapt så indgribende".

VAR har på det seneste skabt del diskussion. Blandt andet om, hvor mange spilsekvenser videodommerne skal tjekke bagud, når VAR bringes i spil.

- Skal vi tjekke fem minutter eller 15 minutter? Dommerne har aldrig tidligere sagt, at vi skulle gå tilbage og se på et eller andet, der skete for syv minutter siden, siger Ceferin.

Uefa-præsidenten nævner også, at der ved hjælp af VAR er blevet dømt for hånd på bolden, men at reglerne er for uklare på det område.