20. juni 2021
Antonio Miguel Mateu Lahoz skal dømme Champions League-finalen.
Antonio Miguel Mateu Lahoz skal dømme Champions League-finalen.
Foto: Pool/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uefa: Champions League-finale kan alligevel blive flyttet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uefa: Champions League-finale kan alligevel blive flyttet

Uefa vil snarest melde ud, hvor Champions League-finalen i fodbold skal spilles.

Sport - 12. maj 2021 kl. 16:53
Af Ritzau

Trods meldinger om det modsatte åbner Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) nu alligevel op for, at årets Champions League-finale i herrefodbold kan blive flyttet væk fra Istanbul.

Uefa skriver på Twitter, at man snarest vil komme med en melding om, hvor finalen 29. maj skal spilles.

Tidligere har fodboldforbundet stejlt stået fast på, at finalen ikke kunne rykkes væk fra Istanbul trods en national tyrkisk nedlukning på grund af coronapandemien.

I weekenden kunne man fra britisk side dog bekræfte, at der pågik forhandlinger om en potentiel flytning af finalen til England, da finalisterne Chelsea og Manchester City er to engelske hold, og Storbritannien har forbudt rejser til Tyrkiet.

Samtidig vil en flytning give mulighed for at få et fåtal af klubbernes egne fans på stadion, hvilket ikke er muligt i Istanbul.

Atatürk Olympic Stadium skulle have afholdt sidste års Champions League-finale, men den blev flyttet til et finalestævne i Lissabon på grund af coronapandemien.

Onsdag kunne Uefa også meddele, at uanset spillested skal finalen dømmes af den velrenommerede spanske dommer Antonio Miguel Mateu Lahoz.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?