20. september 2020
Formel 1-grandprixet i Shanghai blev i 2019 vundet af Lewis Hamilton.
Formel 1-grandprixet i Shanghai blev i 2019 vundet af Lewis Hamilton.
Foto: Aly Song/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udbrud af coronavirus udsætter Formel 1-grandprix i Kina

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udbrud af coronavirus udsætter Formel 1-grandprix i Kina

En ny dato skal findes til Formel 1-grandprixet i Shanghai, som udsættes på grund af udbrud af coronavirus.

Sport - 12. februar 2020 kl. 13:24
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Formel 1-grandprixet i Kina, der skulle være afholdt i Shanghai 19. april, udsættes på grund af udbruddet af coronavirus i landet.

Det meddeler Den Internationale Motorsportsunion (FIA) på Twitter.

Ifølge FIA er beslutningen truffet på baggrund af gentagne samtaler med promotoren af det kinesiske løb og myndighederne i Shanghai.

Det oplyses ikke, hvornår grandprixet i stedet skal afvikles.

- Som et resultat af bekymringen for helbredet, og at WHO (Verdenssundhedsorganisationen, red.) har erklæret international sundhedskrise, har FIA og Formel 1 taget disse skridt for at sikre staben, kørerne og fansenes helbred og sikkerhed, skriver FIA i et opslag.

Kina er særligt hårdt ramt af coronavirusset, som har smittet flere end 44.000 mennesker. Over 1100 er døde af sygdommen.

En række sportsbegivenheder i Kina er i forvejen blevet aflyst som følge af virusudbruddet.

Motorsporten har allerede mærket konsekvenserne af virusudbruddet, som betød, at det kinesiske Formel E-grandprix i byen Sanya i marts blev aflyst.

Også stævner inden for badminton, golf, svømning, fodbold, snooker, cykling og atletik er blevet aflyst eller flyttet som følge af virusfrygten.

I 2019 blev Det Kinesiske Grand Prix vundet af Mercedes-køreren Lewis Hamilton. Haas-køreren Kevin Magnussen blev nummer 13.

2020-udgaven er ikke blevet aflyst, men udsat. I år er det imidlertid sværere end sædvanligt at finde plads til løbet.

I denne sæson er der tilføjet et løb mere i Formel 1-kalenderen, så der i alt køres 22 grandprixer. FIA håber dog på at afvikle det snarest muligt.

- Det Kinesiske Grand Prix har længe været en vigtig del af Formel 1-kalenderen med mange passionerede fans. FIA og Formel 1 ser frem til at afvikle løbet i Kina så snart som muligt og ønsker det bedste for alle i landet i denne svære tid, skriver FIA på Twitter.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020
arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?